Mand: Skal I ud og rejse? (nikker mod tungtpakket barnevogn)
Mig: Ja
Mand: Jeg har selv prøvet det … tre gange (holder tre fingre op)
Mig: Nå
Mand: Men aldrig mere end to ad gangen … aldrig mere end to, det er for meget
Mig: Mm
Mand: Jeg cyklede engang til Jylland med den mindste. Jeg cyklede hele vejen til Jylland, så sad han dér, foran, og sagde ‘se der, se der’, det var da han var to år. Det var en god tur. Jeg cyklede hele vejen til Jylland, nej det passer ikke, jeg tog S-toget til … til… Jeg gider ikke cykle i København, ikke med børn, egentlig har jeg aldrig brudt mig om København
Mig: Mm
Mand: Jeg cyklede på sådan en Christianiacykel
Mig: De er også gode
Mand: Jeg cyklede rundt på den i tre måneder før jeg turde cykle med ham i den … tre måneder (holder tre fingre op)
Mig: Nå
Mand: Det er fordi de drejer modsat, det skal man lige vænne sig til, og før jeg kunne det turde jeg ikke cykle med ham … jeg skulle lige vænne mig til at den drejer modsat, det er fordi den er trehjulet … jeg kørte rundt og rundt og skulle sådan helt ud (holder armene frem som om han holdt på et styr) også op på to hjul … så jeg væltede
Mig: Nå
Mand: Jeg væltede! Det var med vilje, jeg skulle se hvordan den var … de er meget populære, de der ladcykler … Christianiacykler … de er overalt, de sælger dem overalt, til udlandet, det er en stor eksportsucces … nu laver de dem jo med alt muligt på, elektrisk motor og alt muligt … alt muligt dyrt tilbehør
Mig: Der er sikkert også nogen der cykler rundt med gps på dem
Mand: (vredt) Nej, det sælger de dem ikke med
Mig: Jeg mener, der er sikkert nogen som sætter gps på dem
Mand: Gps er overhovedet ikke dyrt, slet ikke, det er ingenting, sådan nogle ekstra skiver der (han gestikulerer og forklarer noget jeg ikke forstår) og sådan noget, dét er dyrt
Mig: Nåå (nikker)
…
Mand: Og elektrisk motor, dét er dyrt … jeg kender en der kører rundt på en Christianiacykel med elektrisk motor, han er 74 og han drøner rundt … han kører derudaf, men det er fordi han kan, han tramper afsted og så med motoren, han kører helt vildt
Mig: Nå
Mand: Men han kører selvfølgelig efter forholdene
Mig: Mm
…
Mand: Jeg kan nu bedre lide de der Long Johns, dem kan jeg bedre lide at køre på … sådan en kan jeg køre på uden problemer … og så lige fire kasser øl på foran … det var jo budcykler før, det bruger man ikke mere … det var jo til købmændenes … deres kunder, det bruger man jo ikke mere, det er ærgerligt
Mig: Mm
Mand: De var til voksne, ikke til børn … jo der var måske sådan nogle drenge på 16 år, der var buddrenge, men der var også mænd på 40 år og 50 år, der var bude … de levede af at være bude, de kørte varer ud for købmændene, til deres kunder, på Long Johns … det bruger man ikke mere, det er ærgerligt
Mig: Mm
….
Mand: Søs! Søs!
Mig: Ja?
Mand: Skal du på tur?
Mig: Ja
Mand: Har du nu husket det hele? Jeg skal nordpå, til (noget jeg ikke kan høre) oppe ved (noget jeg ikke kan høre), jeg skal op til en kammerat, op til hans båd
Mig: Det lyder da hyggeligt
Mand: Jeg skal arbejde (sukker), skal sove der og så hjem i morgen … jeg har pakket (klapper på en stor vadsæk-agtig taske) det tog mig en halv dag at pakke (sukker)
Mig: Nå, jeg skal til Aalborg
Mand: Hvad, til Aalborg?
Mig: Ja
Mand: Nå … op til en kammerat?
Mig: Ja, nej, en veninde
Mand: Nå, det er godt, har du nu husket det hele? Ellers må man håbe du har penge til at købe det for
Mig: Jeg skal besøge en veninde med børn, så hvis jeg har glemt noget har hun det sikkert
Mand: Nå, det var godt … Aalborg, hvor lang tid tager det?
Mig: Det tager fire-fem timer
Mand: Hvad? Tager det kun fire timer?
Mig: Ja, eller fem … fem en halv … eller fem, nu kan jeg ikke huske det …
Mand: Nå…
(bussen stopper og vi stiger af)
Mand: Kan du nu have en god tur
Mig: I lige måde
(Bus linje 66 mod Hovedbanegården, lørdag formiddag)