Snak *40

Virkelig irriterende at sådan en lille smule alkohol (ok da, så lidt mere, meget) gør det umuligt at huske nok af den samtale, jeg overhørte på McDonalds på Hovedbanegården i går omkring midnat, til at skrive den rigtigt her. To meget smukke kvinder, omkring tyve år, sad lige overfor mig og diskuterede ihærdigt hvor de skulle gå hen, mens de drak af hver deres dåse med henholdsvis cider og øl. (FF, er der et ølmærke der hedder det?) Den ene ville på Smørhullet, (tror jeg at stedet hed) og hun snakkede i telefon med en, der allerede var der.
“Jamen er der nogen der? Er der fedt, Anders? Hvem er der? Sig nu om der er godt Anders, er der fedt?” spurgte hun, og fortalte begejstret at det faktisk var sådan, at Anders stod sammen med et helt fodboldhold, og det virkede jo som en sikker vinder, men nej, ikke tale om at den anden ville med på Smørhullet.
“Nej, nix, jeg er gået på kompromis SÅ mange gange, og nu har jeg sat mig op hele aftenen til at vi kunne gå lige derhen hvor du ville, men jeg sagde fra starten: Ikke Smørhullet, IKKE Smørhullet, alt andet end det, for jeg har været det, jeg har givet det en chance, flere gange, og jeg kan bare ikke lide noget ved det sted, jeg kan ikke lide beliggenheden, jeg kan ikke lide de mennesker jeg kender der kommer der, jeg kan ikke lide de mennesker der er der, som jeg ikke kender og som bare ikke tager hensyn til nogen, JEG GØR DET IKKE.”
De diskuterede videre længe, evigheder virkede det som, mens jeg sad og tyggede mine gummiagtige pomfritter og vist gloede ret uhæmmet. Så skændtes de lidt om hvem af dem der drak langsomst af deres dåsedrikke, og så gik de. Muligvis på Smørhullet alligevel, de blev i hvert fald ikke enige om andre steder.
Da de var gået var der en ung mand og en ung kvinde nede for enden af det lange, baragtige bord, der begyndte at snakke højlydt. Kvinden ledte efter noget i sin håndtaske, og for at finde det halede hun alt indhold ud på bordet. Den ene dåse hårlak efter den anden. De fnisede og kiggede på mig og en ung mand, der sad ved siden af mig.
“Ja, her er så nogen der har været til fest,” sagde kvinden og grinede.
“Fest med sponsor,” tilføjede manden, og de knækkede begge sammen af grin. Så fandt hun hvad hun ledte efter, og fik proppet det hele tilbage i tasken, og så gik de også.
“Det er da lige før man skulle betale entré,” sagde den unge mand ved siden af mig.
“Ja, underholdningen er god,” sagde jeg. Så tømte jeg min fanta og løb ud til min bus.