Tjenestefolkene dukker umærkeligt op i teksten. Der er i det hele taget stort set ingen bratte skift i teksten. Men der er mange introduktioner. Med korte mellemrum kommer der sætninger som: ‘later this will be a history of several of all these kinds of them’ (s. 168) eller ‘and this will be a history of her living’ (s. 168) eller ‘and this is now a history of all of them’ (s. 169)
Man skal bare ikke forvente at disse sætninger betyder, at der straks derefter fortælles en færdig, afrundet historie. Tværtimod. Der findes ikke lineære, rent fremadskridende bevægelser, der findes begyndelser og atter begyndelser:
“To begin then with beginning of the living of the Hersland Family in the ten acre place in that part of Gossols where no other rich people were living.” (s.168)
Og det er på grund af fortællingen om Hersland familien, at fortællingerne om tjenestefolkene findes. Tjenestefolkene er centrale for fortællingen om Mrs. Hersland. Den første der annonceres, er guvernanten Madeleine Wyman. Jeg kan ikke huske hvornår hendes navn første gang nævnes, men det forekommer mig at være ret tidligt i bogen. Hun er vigtig for Mrs. Hersland, fordi hun er den person, der får hende til at føle sig selv stærkest i sig selv. Hun er børnenes tredje og sidste guvernante. Vi får at vide, at Mrs. Hersland kæmper med Madeleines Wymans familie om hende, uden at det bliver uddybet hvordan og hvorfor. Madeleine Wyman bliver nævnt på side 165 og igen på side 168. (Se evt. citatet på tegningen om tjenestefolkene) Men hendes historie er endnu ikke udfoldet, og om den nogensinde bliver det, ved jeg ikke.
Til gengæld bliver en anden tjenestepige portrætteret over flere omgange fra side 172 til 176. Hun er en ung blond pige, uduelig og umulig at oplære. Uanset hvor længe hun bliver trænet af Mrs. Hersland – som slet ikke bryder sig om at oplære piger, men foretrækker ‘færdige’ tjenestefolk, som hun kan nøjes med at dirigere – bliver hun ikke bedre til hverken at gøre rent eller lave mad. Mrs. Hersland kan kun fyre tjenestefolk hvis hun har en berettiget vrede, og det får hun først efter lang tid, hvor hun hører at pigen har bedt om ansættelse et andet sted. Så kan hun endelig fyre hende, og historien slutter med at Mrs. Hersland aldrig igen ansætter en ung pige.
Sådan er historien selvfølgelig ikke skrevet, men den er der. Hvad der er vigtigere, er, at hendes historie bliver afsæt for en længere passage om kvinder, der har ‘servant girl nature’ i sig, i modsætning til ‘servant nature’. Dette fører videre til en længere passage om kvinder og mænd, der forbliver som børn hele livet.
Herfra vil jeg citere en lille bid, som jeg synes er virkelig fin:
“Some women have it in their living to have in them a being just before adolescent living, to have in them all through their living the fear of coming adolescence about beginning, in them, these always have it in them to be very lively so as to keep adolescence from giving sorrow to them, they are lively and they try all their living to keep up dancing so that adolescence will be scared away from them, these have not in them sentimental feeling, they have agressive liveliness in them. One can never be certain of this about them from their kind of living, they may be trying very exciting living, but in their walking they make a dance step not because they have it in them a lightsome feeling, they make it to keep in them a lively feeling, …” (s. 174)
Bevægelsen mellem det konkrete og det abstrakte, det navngivne og det generelle, som jeg skrev om i går, er også her central. Stein skriver om tjenestefolkene fordi de hænger sammen med Mrs. Hersland, der hænger sammen med sin familie, der hænger sammen med emigrantfamiliernes historie, der hænger sammen med alle amerikanernes historie, der hænger sammen med alle menneskers historie, der hænger sammen med min historie, og din. Det hele er vigtigt, og alle dele er vigtige. Intet er for småt og intet for stort. At den historie fortælles i begyndelser og cirkler og spring ud og ind og op og ned synes jeg egentlig er helt logisk.
Og så er det der det med de tjenestefolk der er ‘queer’. Det var egentlig det jeg havde tænkt mig at skrive om, men måske giver det sig selv med de citater jeg har gengivet på tegningen om tjenestefolkene og om Mrs. Hersland. Måske skriver jeg lidt om det i morgen.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 