*42

Engang sad jeg, i hvad der føltes som en hel dag, i en opgang i et hus på Christiansfeld og spiste chokoladekiks og drak appelsinsodavand. Vi var på udflugt med skolen. Lige siden har jeg elsket chokoladekiks og appelsinsodavand og regnvejr.

*41

Engang var jeg med i et telefoninterview om Danskernes Sexvaner og nåede at svare på virkelig mange spørgsmål om stillinger og antal, før jeg fik en mistanke om at der var noget helt galt.

*40

Engang så jeg en frø få sit ene bagben knust under en havestol. Stolen var lavet af jern, og drengene gjorde det med vilje.

Jeg anbefaler bøger på den sproglige flåde (Bl.a. Thor Heyerdahls ‘Fatuhiva’, og det billede man kan se af ham stammer fra bogen, og i billedteksten spørger han, om han mon er den sidste stammekonge eller den første hippie. Svaret er helt klart: Begge dele. Jeg er lidt forelsket i ham.)

“Men faktisk er fænomenet ekstremt vanskeligt at få hårde eksperimentelle fakta på. For hvordan isolerer man lige træk ved for eksempel en penis og studerer effekten af dem hver for sig?Det er her frøbillen kommer ind i billedet.” Fra videnskab.dk: Forskere barberer bizar penis

*38

Engang løj jeg for min bankrådgiver og sagde, at jeg havde en kæreste, der var farmaceutstuderende. Hun var meget interesseret i at få hans fulde navn, så hun kunne informere ham om bankens særligt favorable vilkår for farmaceuter. Jeg sagde, at han hed Jensen til efternavn. Jeg sagde, at han … Continue Reading *38

*37

Engang løj jeg for en telefon-interviewer og sagde, at jeg gik med overvejelser om at købe et hus, for at få lov til at være med i analysen.

Snak *67

Pige: Min onkel har været politimand i tyve år og han har aldrig trukket sin pistolDreng: Hvorfor ikke?Pige: Fordi det ikke er nødvendigtDreng: Det er da bare fordi han ikke tørPige: Det er stærkt blæst op hvor vildt det erDreng: Jeg trækker heller aldrig min pistol, jeg skyder bare fra … Continue Reading Snak *67

Snak *66

Mand: Arj, nu er vi allerede langt bagud, det er også fordi at når hver dag tæller som én dag, så løber det hurtigt op (Irma, onsdag eftermiddag)