Engang skulle jeg og en veninde til gymnasiefest udklædt som dyner. Vi havde afprøvet forklædningen på hendes kollegie, og diskuteret muligheden af at klippe kighuller, men besluttet at lade være, da vi nødig ville forveksles med spøgelser. Da vi stod ude på gaden, var det så mørkt at vi ingenting kunne se inde fra dynebetrækket. Vi gik ind på Vesterbro Bodega for at finde en løsning på problemet. At vente med at forklæde os til vi var fremme var ikke en mulighed, var vi enige om. Heldigvis fandt vi på bodegaen to gymnasiepiger, der indvilligede i at følge os resten af vejen. Dynernes førerhunde. Så langt, så godt.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 