Engang *69

Engang gik jeg på en landsbyskole, hvor der altid var mindst et mobbeoffer på rekreation, næsten altid en dreng. De blev sendt ud til os fra større skoler inde i byen, og dagen før de kom, fik vi altid samme besked: Nu kommer xxx, han opfører sig måske lidt mærkeligt, men det er fordi, der er nogle dumme børn, på en dum skole, der har opført sig rigtig, rigtig dårligt. Nu skal xxx være her, fordi I er sådan nogle søde børn, og jeg ved, at I er rigtig søde og altid er søde ved hinanden, og nu skal I også være søde ved xxx. Der var noget ved talen, der fik mig til at føle mig udvalgt. Vi var noget særligt; vores klasse, vores skole. Jeg husker ikke drengene lige så godt, som jeg husker talen. Jeg snakkede stort set aldrig med nogen af dem. De var enten meget stille eller meget larmende. En gang kan jeg huske, at drengene i klassen tog den nye med ud på fodboldbanen og proppede græs i hans mund. De sagde, at det var et indvielsesritual, som de altid lavede.