Pige: Men hvorfor sagde hun det, mor?
Kvinde: Det ved jeg ikke … måske kunne hun bare ikke lide Bieber
Pige: Men hvorfor var hun så til koncerten?
Kvinde: Måske havde hun bare fået en billet … måske havde hun vundet den … måske var det sådan en konkurrence i radioen og så havde én hun kendte vundet billetter og sagt: Ej, du skal da med
…
Kvinde: Jeg var også engang til Usher-koncert, der var du med, inde i min mave
Pige: Hva?
Kvinde: Jeg var til koncert med Usher, der var jeg tre måneder gravid, med dig … og din far han var der også, han kunne også li’ Usher! Jeg kunne se ham, han sad længere oppe, men jeg kunne se lige hvor han sad
…
Kvinde: Usher tog også en op, han havde sådan en seng oppe på scenen og så var der et stort hjerte over og så tog han en pige op og smed hende på sengen og kravlede rundt ovenpå hende og kyssede hende overalt … så han var også god
Pige: Men ikke lige så god som Bieber
Kvinde: Arh, Bieber er god, men jeg kan nu bedre lide Usher … han er en rigtig mand
Pige: Det er Bieber da også
Kvinde: Narh, det er han ikke
Pige 2: (veninde) han er ikke fuldvoksen
Kvinde: Jo, det er han. Det er man når man fylder 18
Pige 2: Men han er ikke en fuldvoksen mand
Kvinde: Jo, han er fuldvoksen … men jeg kan nu bedre lide Usher
….
Pige: (til veninden) jeg har også masser af søskende
Pige 2: Har du?
Pige: Ja, jeg skal snart møde dem
Kvinde: Nej det skal du forresten ikke, det må du ikke for deres mor, ikke endnu
Pige: Hvorfor ikke?
Kvinde: Åh, hun er bare så sur
Pige: Har du snakket med hende?
Kvinde: Nej … nej, jeg har aldrig snakket med hende … eller, hun har engang sendt en besked til mig på facebook (så kom bussen og jeg hørte ikke mere)
(Stoppested i Kbh NV, søndag eftermiddag)