Engang *75

Engang skulle vi opføre ‘Tre små soldater’. Jeg skulle ikke være prinsessen på slottet, det skulle hende med det lyse hår. Ham jeg var forelsket i (fra 2.-7. klasse) skulle være den soldat, der bar rosen og fik prinsessen. Klassens to andre drenge skulle være de to andre soldater. De tre andre piger skulle være hhv. kongen, skibet med guld, og skibet med sølv. Jeg skulle være det tomme skib.
   Jeg sagde, til vores klasselærer, at det var meget forkert at vælge den lyshårede pige som prinsesse. Jeg sagde, at hun også havde været Luciabruden, og spurgte om læreren ikke var klar over hvilke signaler hun sendte til os andre, brunhårede piger.
   Jeg foreslog hende til at være helt åben, og fx lade en af drengene være prinsessen. 
   Min lærer sagde, at jeg ikke skulle være ked af at være det tomme skib, for det var jo det, som fragtede det lykkelige brudepar hjem. Det var et meget vigtigt skib, det skib var nærmest det vigtigste i hele stykket. Uden det skib, hang stykket slet ikke sammen.
   Jeg nægtede, jeg krævede en helt ny rollefordeling. Så sagde læreren, at jeg kunne være det tomme skib, eller jeg kunne se på, mens de andre lavede stykket. Og så var jeg det tomme skib.