I dag *9

I dag så jeg en kvinde skifte sko på fortovet; fra sorte ballerinasko med en lille hvid sløjfe foran, til sorte stilletter, den slags med sylespids, høj hæl. Hun havde pink cykelshorts på, en kropsnær, sort og pink-stribet top og en sort, ærmeløs vest i noget skinnende stof. I den ene hånd havde hun en lille guldtaske, og i den anden en sort plasticpose, den slags uden hank, man også kan bruge som affaldspose. Hun puttede ballerinaskoene derned, der lå også noget andet i posen, en trøje eller sådan noget, hun knyttede åbningen sammen, og holdt den i den ene hånd lidt strakt frem foran sig. Hendes hår var meget blankt og helt lyst, gult, det var skrabet stramt tilbage og samlet i en hestehale i nakken. Solbrillerne sad i håret. Hun havde mange smykker på; flere halskæder, øreringe, fingerringe, det funklede omkring hende, sølv, guld, pink, syntetisk. Jeg tænker på hvem hun skal møde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s