Kvinde: (i telefon) Ja, ja, nu er jeg jo glad for mit arbejde, og den hemmelighed som kun du kender …… Nej, men jeg tror ikke jeg får lov til at blive ……. Jeg tror ikke han bliver sur …… Men hvis ikke han vil være med, så gælder det bare om at få lov til at komme tilbage …… Der er bare så mange usikkerhedsfaktorer …… Hvor er jeg henne i det her …… Det gælder bare om at spille mine kort rigtigt ….. Hvis ikke jeg skulle rejse(laver anførselstegn i luften med den ene hånd) så ville jeg nok være lidt fornærmet …… Ja, men det er jeg også meget opmærksom på: Jeg skal ikke brokke mig – og så kan vi ikke finde ud af at tage hinandens telefoner, eller: Nogen kan ikke …… (så skulle jeg desværre af, overvejede godt nok at køre med længere, fordi jeg stadig ikke havde regnet ud hvad hemmeligheden var…)
(S-tog linje H, onsdag aften)