I dag to elge der gloede på mig glo på dem, deres pels er anderledes end jeg troede, mere fluffy, de ligner bamser, og en anden gang, allerede længe siden, en lang nat med mus, der sad på køkkenhylden og så forventningsfuldt på mig, der fyldte fælderne med rosiner igen og igen, men de klappede IKKE, og nu sne, nu mere sne, i knæhøjde nu, bilkørsel i sne i knæhøjde, jeg er rallykører nu, jeg løfter bilen op ad bakken med viljen alene, jeg følger dens udskridninger, jeg sidder kun fast når min indre matematik eller hvad det nu er, fejler, kun når jeg skal bakke, jeg bakker skævt, skrider ud i siden og ned grøften, men der er altid hjælp i nærheden, en dag var det Ws dagplejer, en dame på 60+ der skubbede mig fri, det gjorde hun sgu, en anden dag var det en mand med den største maskine, hjulene alene (med snekæder på såklart) var lige så store som hele min bil, og jeg er ikke bange længere, hverken for mus eller snekørsel, ligger ikke søvnløs over det, og der er ingen penge og så pludselig er der penge alligevel, og der er skiture, yes, virkelig, langrendsski, som jeg har fundet ude i stalden og de er smukke! Brede, hvide, af træ og undersiden er gyldensmurt, bivoks tror jeg, jeg spænder skiene direkte på mine egne støvler, det er noget med nogle fjedre og nogle læderremme, lidt skosnøre, der hvor der mangler noget rem, og jeg aner ikke hvad jeg laver, har aldrig stået på ski før, men fremad går det og W cykler bagved i mit spor, nogle gange følger katten også med, vi er et lille cirkus, jeg er lykkelig. Jeg er lykkelig
Maja Elverkilde // Pote Produktion 