I dag *18

I går kom naboerne til kaffe, det er noget nyt vi er begyndt på, søndagskaffe hver anden uge for de danskere, der bor herude i skoven. (Vi laver en danskerkoloni, det er noget værre, uintegreret noget.) Andrea spurgte om hun måtte tage nogle billeder til et blogindlæg, og så sagde jeg: Nja, næ, tjo … Ok, hvis du gør det sådan at det ikke direkte fremgår at det er fra Bondsäter. Det sagde jeg af flere grunde, som kan koges ned til at jeg er evigt-tvivlende om alt, og derfor naturligvis også om blogning om skovlivet og især glansbilledefotos, og hele iscenesættelsen, og fortællingen, og hvorfor-ikke-bare-leve-sit-liv-i-stedet-for-at-læse/skrive-det. Mange, mange diskussioner har jeg om det, og det vil jeg da i hvert fald ikke blogge om! Og Andrea kender mig, så hun gad heller ikke den diskussion, den tager vi så tit, og så tog hun nogle fine, anonymiserede billeder fra mit hus. Og skrev et blogindlæg. Som jeg synes så utroligt godt beskriver det naboskab vi har heroppe lige nu! For ikke at tale om hvor yndigt mit hus/julepynt/småkager/min ryg/drengens hjemmehæklede hue tog sig ud på billederne! Ren idyl, lige til at dele, så skynd jer da for pokker at læs Andreas julekalender afsnit 15 (og dem før og efter, såklart)

Nåja, og småkagerne, og konfekten – jeg bager ellers kun (yderst velsmagende, altid vellykket, naturligvis økologisk) brød, og det var virkelig, ærligt, kun for at imponere naboerne, at jeg kastede mig ud i julebagning – men så gik det jo godt, så nu har jeg fluks ryddet en hel hylde i skafferiet (det svenske ord for spisekammer, som jo er meget bedre, så lad os overtage det) til småkagedåser og har store planer om at fylde den med hjemmebag. Året rundt.

Glædelig jul!