Konduktøren informerede en familie om at deres togkort ikke gjaldt i dette tog, men at det var lige meget. Nogle der passerende forbi imens spurgte han brysk: Har I billet? Da de nikkede (forskrækket) viftede han dem forbi, mens han sagde: Så skrid med jer. Min billet-viftende hånd ignorerede han totalt, gik bare nynnende videre til næste vogn. Foran mig sidder to unge mænd. Først sagde den ene: Men hvis vi ikke spiller samme takt, så bliver det svært at spille i band sammen. Så havde de en lang diskussion om hvad samme takt egentlig var. Jeg synes ikke de nåede til enighed, overhovedet, men nu sidder de og nynner sammen. Den slags tog sidder jeg i i dag.