I toget, en skægget mand og en mørkhåret kvinde kom ind sammen, sad overfor os, morgentrætte, tunge øjenlåg. De snakkede om noget, det lød som arbejde. Han sagde, at han godt kunne forstå, at hun var træt. Hun smilede, gned sig i øjnene. Hun pegede på hans jakke, på noget på kraven. Han kiggede ned. Han tog det lange, lyse hår mellem pegefinger og tommelfinger, smed det med en grimasse ned på gulvet. Hun kiggede indgående på hans ansigt, blinkede ikke. Du ser mærkelig ud, sagde hun. Og det gjorde han. Bagefter snakkede de ikke sammen længe. Bagefter begyndte de igen at snakke sammen, de skulle planlægge noget, havde hver deres smartphone fremme, skulle koordinere, blive enige, det var tungt.