Læs fra begyndelsen
Jeg finder den rigtige hylde, jeg kigger længe på bleerne. Det er så enkelt, hun har fortalt mig, hvad hun skal bruge og jeg har muligheden for at give hende det. Jeg putter en pakke bleer og modermælkserstatningen i indkøbskurven. Jeg holder drengen i hånden, spørger om han vil have en juice, han vælger appelsin og vi betaler. Vi går ud af Hemköp, hun venter på en trappe overfor, rejser sig op med det samme hun ser os. Hun kommer imod mig med udstrakte arme, omfavner mig. Jeg frigør mig forlegent, smiler til hende og ryster på hovedet. – Du skal ikke takke mig, siger jeg. Hun bliver ved med at takke mig. Vi begynder at gå, skal samme vej. Hun småsnakker på sit gebrokne svensk-engelsk. Hun fortæller mig, at hun er sulten. At hun mangler penge til togbilletter til sine børn. Jeg lytter. Jeg tøver. Har allerede brugt flere penge, end jeg havde tænkt mig. Jeg er ikke rig. Men. Jeg er ikke fattig. Jeg vender mig mod hende. Kigger på hende. Tager en beslutning. Jeg er ikke rig, jeg er ikke fattig. Jeg er et menneske, der står overfor et andet menneske. To mennesker, der mødes. Det er så enkelt. Det er så svært. Konsekvenserne er uoverskuelige. Men hvis jeg ikke tør, hvis jeg ikke gør dette … Jeg rækker hånden frem, siger: Jeg hedder Maja, hvad hedder du?
Fortsæt til Del 11
Maja Elverkilde // Pote Produktion 