Drømmen om en lastbil Del 11

Læs fra begyndelsen

Jeg finder den rigtige hylde, jeg kigger længe på bleerne, har svært ved at beslutte mig. Drengen peger på de mange glas med babymos, spørger hvad det er og jeg svarer distræt. Jeg overmandes af træthed. Stiller indkøbskurven fra mig, gnider mig i øjnene. De farvestrålende indpakninger flyder sammen, jeg skal anstrenge mig for at huske. Pampers nr. 3. Nan nr. 1. Jeg strækker armen ud, tungt, tungt, jeg putter bleerne i kurven, finder også modermælkserstatningen. Jeg tager drengen i hånden, vi går igennem supermarkedet. Den behagelige belysning, musikken, der ligger diskret bag alle de andre summende lyde. Kølediske, småsnak. Mennesker, der trækker kurvene efter sig, mens de ser sig søgende omkring. Hun må ikke komme herind. Hun må ikke gå her, med sin egen kurv. For hende, er dette ikke tilgængeligt. For mig er det noget, jeg kun nødtvungent gør. Noget jeg hellere end gerne vil slippe for. Jeg skal anstrenge mig for at flytte benene fremad, hvert skridt er en overvindelse. Drengen spørger om han må få. Ikke fordi han mangler noget. Det er et begær, der vækkes af de bugnende hylder, farverne, der stråler imod ham. Jeg vil og jeg vil ikke give ham alt det, han ønsker sig. Ville ønske alting var enklere. Jeg beslutter at han må få en juice, han vælger appelsin. Vi betaler og jeg lægger kvitteringen i posen. Det er så lidt. Jeg ville ønske, det føltes af mere. Føltes som nok. Godt nok. Jeg er bare et menneske, jeg gør så godt jeg kan. Siger jeg strengt til mig selv. Vi går ud af Hemköp. Står udenfor butikken. Jeg spejder til alle sider. Hun er der ikke. Drengen rykker mig i ærmet, vil have sin juice nu. Jeg stiller indkøbsposen fra mig, river plasticen i stykker, tager sugerøret ud. Jeg formaner ham om at være klar til at suge, så snart jeg prikker sugerøret igennem juicebrikkens åbning, så juicen ikke skal sprøjte ud på hans trøje. Han koncentrerer sig. Det lykkes. Jeg kigger igen rundt, spejder efter kvinden. Lille, punket frisure, læderjakke. Midaldrende. Hun er væk. Jeg venter længe. Jeg tager drengen i hånden, jeg løfter indkøbsposen, går hen til en trappe, der er lige overfor udgangen. Jeg stiller posen ved siden af trappen og vi går.

Fortsæt til næste del

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s