December 2013
Der skete det, at jeg den fjerde dag, sådan lidt henkastet sagde til familien, at jeg altid havde drømt om at bo sådan. Leve sådan. Og det var egentlig ikke fordi de tog det særlig alvorligt, det er standardreaktion når man kommer på besøg. Skovrusen. Det var jeg også selv klar over. Jeg sagde det mere for at høre, hvordan det lød. Høre den sætning svæve frit i luften.
Der skete det, at de svarede, at da jeg bare kunne flytte ind på Bondsäter, hvis jeg ville. Prøve, hvordan det var. Se, hvad der skete.
Drømmen serveret på et sølvfad.
En hundrede år gammel, sandsynligvis overdrevet pladderromantiseret, komplet urealistisk, vanvittig, tåbelig og – fuldstændig fantastisk drøm …