*11 Bevægelser, der gentager sig i det uendelige

September 2013

Dagene var lange, tiden var fri. Hverdagen begyndte at findes, funklende fuld af muligheder. Beruselsen over at have så meget plads at boltre mig på, efter for evigt at have flyttet fra den ene minilejlighed til den anden. Og det allermest fantastiske: At drengen og jeg kunne gå ud og ind, som det passede os.

Med få minutters varsel kunne vi sidde på en sten i den skov, der nu var vores baghave. Spise vores frokost dér, hvis vi ville dét.

Jeg kunne være ude, gå rundt og prøve at få et overblik over det tilgroede vildnis, der skulle blive min køkkenhave, mens drengen blev inde og legede. Eller omvendt. Han kunne få uendeligt meget tid til at gå med at lege ved den gamle gruekedel, der opsamlede regnvand. Imens jeg fortsatte processen med at smide ud, skure, skrubbe og male.

Legede dukkehus.

Fotografiet ovenover er af skafferiet (altså spisekammeret, men jeg har besluttet at det svenske ord er bedre, basta), efter at redskaber, oliedunke og almindeligt rod var ryddet ud, og hvert eneste hylde-bræt var skuret, slebet og malet. Det rum genetableret som husets mave. Eller hvordan siger vi nu det, uden at få associationer til halvt fordøjede, slimede væsker. Husets kamelpukkel?

Uanset. Skafferiet er et ekstremt vigtigt rum for mig. Det har en rent praktisk betydning, men det har dælme også symbolbetydning i forhold til min drøm om et liv, der giver mening. Meningen har ikke begyndelse og slutning, kun bevægelser, der gentager sig i det uendelige. At grave i jorden, så frø, høste og spise. Smide resten direkte tilbage i jorden (eller en omvej via fx høns), lade affaldet være gødning, i stedet for belastning.

Vinteropbevaring af maden er en vigtig del af denne proces. Lad os endelig bruge ordet cyklus! Når kulden lukker alt ned, sneen dækker jorden, bjørne og insekter sover trygt, så skal menneskemaden holdes frostfri og være lettilgængelig. Og der skal være plads nok, mad nok.

Og når vi får gæster, er det stadig det rum, jeg viser først frem. Det rum, jeg omtaler med størst andægtighed.

“Hvilke andre værdier taler du specifikt om?“

Det spørgsmål fik jeg, da jeg i et andet indlæg skrev om at leve: “friere af penge, fri til at fylde tiden med ting, som hænger sammen med andre værdier.”

Dette er ikke mit endelige svar, ikke mit eneste svar – men det er absolut en slags fundament under det hele.