Juni 2016
Om bønder og nomader 1
Jeg tænker meget over to forskellige måder, man kan være i verden på: Bonde og nomade. Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg opført mig mere som det sidste, selv om jeg drømte intenst om det første. Halvandet år. Det var det længste, jeg boede noget sted, indtil jeg flyttede til Bondsäter.
Det var ikke frivilligt, det var ikke planlagt – hele tiden blev det bare sådan, at jeg flyttede. Mange af flytningerne hang sammen med min (dårlige) økonomi og boligsituationen i København: Fra én midlertidig fremleje og videre til den næste, og næste. Så var der de flytninger, der hang sammen med opbrud. Forhold, der sluttede.
Forunderligt få af flytningerne handlede om at realisere den drøm, der har været der, lige så længe som jeg kan huske: Drømmen om at bo på landet. Drømmen om at være bonde, dyrke grøntsager og have dyr. Hvorfor blev det ved med at komme bagerst i køen?
Jeg tror, og nu gætter jeg: At jeg mistede overblikket. Der er så meget at drømme om – og jeg har aldrig drømt beskedent. Her er et lille udpluk af hvad jeg kan huske, at jeg har drømt om:
- Være forfatter; skrive og skrive og skrive
- Finde en fantastisk mand; elske hinanden for evigt og leve og leve og leve
- Rejse jorden rundt med den fantastiske mand; skrive og opleve og leve og skrive og opleve
- Få utallige børn med den fantastiske mand, rejse jorden rundt og skrive og opleve og leve og opdrage og skrive og opleve og leveleveleve
- Lære alle sprog i verden og bo i alle lande i lang tid nok til for alvor at kende dem, og opleve det sammen med den fantastiske mand og de utallige fantastiske børn og skrive fantastisk og opleve fantastiske ting og opleve og skrive og leveleveleve
- Finde det mest fantastiske landsted, gerne forfaldent, og bygge det op og om, og dyrke jorden, og leve helt i balance med naturen, og opdrage børnene til at være I PAGT og selv være I PAGT med livet og verden og manden og dyrene, og eventuelt også lære alle dyresprog OG kunne alle håndværk og lære mine utallige børn ALT DET og skrive ALT og finde på MERE og leveleveleve
- Altid bevare kontakt til hele min familie og alle mine venner og altid være nærværende, være sådan en man kunne regne med og stole på – typen, der bare ER der og følger med i stort og småt
- Være sådan en familie og venner kunne besøge eksotiske steder i verden
- Være sådan en familie og venner kunne besøge på det landsted, hvor livet bare var I PAGT og ZEN
- Uddanne mig til antropolog
- Lære alt om urters helbredende virkninger
- Være sådan en, der ikke bor noget sted, men vandre rundt ude i naturen og kun spise det, jeg samlede og bygge midlertidige shelters, når jeg havde brug for tag over hovedet
- Være så rig (fx vinde i Lotto) at jeg kunne bo på hotel og bestille roomservice og aldrig forlade værelset og se fjernsyn (serier!) resten af mit liv
- Være helt, helt vildt god til at danse (tango fx, men egentlig lige meget hvad)
- Være virkelig god til at synge. (Men den tæller ikke rigtig med, for det er jeg bare ikke, så den måtte jeg tidligt opgive.)
- Være et lille nips med meget store bryster og evnen til at grine charmerende og overgivent, og ikke problematisere alting så meget, eller i det mindste mindre og ikke så konstant. (Måtte også tidligt opgives som komplet urealiserbart)
Det er en fin liste. Det er fine drømme. De fleste af dem. Det synes jeg selv, helt ærligt. Jeg kunne tage listen, et punkt ad gangen, og målrettet forfølge DEN DRØM. Eller DEN ANDEN DRØM. Men jo ikke alle sammen. Så langt er mit jo liv ikke.
Jeg bliver hjulpet lidt på vej af tiden, der går og nogle muligheder, der simpelthen forpasser sit tidspunkt. (Teenagekæresten at elske for evigt/de utallige børn.) Andre punkter på listen, er punkteret af min selverkendelse – og godt det samme.
Men der er stadig for meget jeg vil, og det stritter i for mange retninger. For nu ikke at tale om at flere af drømmene udelukker hinanden. Helt ærligt. På et tidspunkt bliver man jo nødt til at vælge. Ikke. Vælge, og vælge fra. Ikke?
Nomade eller bonde?
Fortsættes …
Maja, du skriver vidunderligt. Jeg har kun fulgt med i kort tid. Måske 3-4 nyhedsbreves tid. Jeg er fanget ind og glæder mig til at læse mere.
Tak for indblikket og for inspirationen.
LikeLiked by 1 person
Mange tak, dejligt at høre!
LikeLike