Brevkasse: Hverdag med brændekomfur

April 2016

Jeg var egentlig i gang med noget andet, men så ringede telefonen, og jeg fik det her spørgsmål:

– Hur gör du när du lagar mat?

Det var et elselskab, der ringede for at fortælle mig, hvorfor deres tilbud var bedre end deres konkurrenters. Det sker relativt ofte at jeg bliver ringet op om netop det. (Og så er der licensopkaldene. Og en gang var det et firma, der solgte eltandbørster. De havde forklædt det som en spørgeundersøgelse, så jeg nåede at svare på virkelig mange spørgsmål om mine tandbørstevaner, før det blev afklaret at jeg overhovedet ikke var interessant for dem. Der var ellers sådan en god stemning over det hele, uanset hvad jeg svarede om hvor ofte/hvor grundigt/hvordan jeg børstede mine tænder, råbe-svarede kvinden: BRA!!! Vad BRA!)

Men altså, spørgsmålet om hvordan jeg laver mad, det hænger jo så nydeligt sammen med det, jeg netop gik i gang med i går – så nu kan jeg lige så godt fortælle videre. Hvor det i går handlede om at holde ting køligt, bliver det så i dag om varme.

Bondsäter har fire opholdsrum og fire varmekilder. I køkkenet er der et brændekomfur, i trapperummet en brændeovn, i mit soveværelse er der en lille brændeovn og i drengens værelse en åben pejs. Stort set bruger jeg kun brændekomfuret. Huset er så lille og så godt isoleret at den holder hele huset opvarmet. Især efter at væggen imellem køkkenet og trapperummet blev fjernet. Det skete imellem jul og nytår:

Og genopbygget, bl.a. med hylder under bordpladen lavet af de nedrevne vægge, kom det til at se sådan her ud:

Men det hører også med til historien, at der var engang hvor køkkenet og trapperummet så sådan her ud:

… og så er der de før-billeder, som slet ikke findes, fordi det er helt tilbage til tiden med sodcirkel i loftet …

Men altså, tilbage til spørgsmålet om mad og varme. Brændekomfuret er essentielt i denne sammenhæng, og det samme er selvfølgelig brændet. Det kan sagtens lade sig gøre at lave sit eget brænde, og jeg har en drøm om på længere sigt at anskaffe mig en motorsav (og sikkerhedsudstyr, og viden om hvordan man gør). Der findes også mellemløsninger, hvor man køber brændeblokke, som er savet op i passende længder men ikke kløvet.

Men min tid rækker kun knap og nap til alt det, jeg i forvejen skal og vil, så indtil videre får jeg leveret brænde, som er stort set klar til brug. Brændekomfuret kræver ret små stykker, så noget skal kløves en gang eller to – og så hugger jeg optændingsbrænde. Men ellers er min indsats begrænset til at det hele skal stables.

Jeg bruger omkring 20 m3 brænde på et år – med store udsving afhængig af hvor hård eller mild vinteren er. Her hvor jeg bor sælger alle birkebrænde, og til en ret fast pris på 450 svenske kroner pr kubikmeter. Det vil sige ca 9.000 svenske kroner om året for varme, som samtidig også er min varmekilde ved madlavning.

Da jeg flyttede ind var der et ret hærget brændekomfur. Og når jeg siger hærget, så handler det fx om at hele forsiden faldt ud – den ene gang midt i påskeferien, hvor huset var fyldt til bristepunktet af gæster (7 voksne og 9 børn, stadig gæsterekorden). Når det ellers var helt, virkede det fint nok, men det tog meget lang tid at få det rigtig varmt. Hvis jeg skulle bage brød, skulle jeg fyre vildt og voldsomt i mindst to timer, før ovnen var bare nogenlunde varm. I efteråret 2014 blev brændekomfuret udskiftet til et brugt, men nyrenoveret. Det skulle jeg lige vænne mig til! For det er noget, som er vigtigt at vide om madlavning på et brændekomfur: De har personlighed. Og mit nuværende brændekomfur er til den hidsige side. Eller, for nu at bruge lidt mere brændekomfurskorrekte ord: Det har særdeles godt træk. Træk, det handler om luftgennemstrømningen. Der skal luft ind, for at forbrændingen er effektiv. Men. Hvis du vil læse mere om hvordan man fyrer korrekt, og hvordan forbrændingsprocessen egentlig foregår, så … bliver det ikke her, ikke i dag, i hvert fald. Det er der skrevet bøger om, og dem er det en god ide at læse, hvis man skal bo med brændekomfur.

Det jeg vil fortælle i dag, er dette: Man lærer sit brændekomfur at kende. (Alt bliver rutine.) Der er ingen termostater at dreje på, men jeg ved præcis hvor jeg skal stille gryder og pander. Jeg ved hvor meget eller hvor lidt brænde jeg skal putte i, og med hvilke intervaller, for at få – og holde – den rigtige temperatur. Jeg ved hvornår lågen til ovnen skal være åben, lukket eller på klem. Jeg husker at vende alt i ovnen regelmæssigt, fordi der altid er varmere inderst. Jeg ved at den eneste måde at bage en kage, er at have lågen åbnet hele tiden OG tage kagen ud indimellem, så temperaturen kan dale lidt. (Hidsig ovn, siger jeg jo – billedet af bollerne øverst oppe, er fra en dag, hvor jeg glemte at det var sådan.)

Og så er der jo det med brændekomfuret som varmekilde. Når det er vinter, er der tændt op fra morgen til aften, for at holde huset varmt. Jeg har to kedler stående på komfuret; en med vand til te eller kaffe og en anden, større med vand til at vaske op med. Om vinteren er der altid varmt vand klar. Når som helst jeg får lyst til kaffe, når som helst det passer at vaske op. Om vinteren kan en gryderet stå og simre hele dagen. Om vinteren er det hurtigt at lave varm kakao eller et spejlæg eller pandekager eller bage boller eller en kage.

Om sommeren bliver der hurtigt alt, alt for varmt, når brændekomfuret er i gang. Om sommeren er vi ude det meste af dagen. Der skal lægges brænde på ca hver halve time, ellers går ilden ud. Om sommeren lader jeg den brænde ud. Om sommeren har jeg andre rutiner.

Lige nu er min morgenrutine at jeg tænder op og sætter vand over til kaffe. Samtidig sætter jeg en gryde over med vand til hårdkogte æg, og jeg sørger for at kedlen med opvaskevand er fuld. Når kaffen er klar og æggene er kogt, lader jeg ilden brænde ud. Kaffen drikker jeg med det samme, æggene spiser jeg til frokost, opvasken sørger jeg for at tage, mens vandet stadig er varmt.

Mine sommerrutiner, mine vinterrutiner, min hverdag. Nå ja, og så er der baderutinen: Jeg tager en kæmpestor gryde og fylder den med vand. Når det er varmt, hælder jeg det i en stor murerbalje og blander det med koldt vand indtil det har den temperatur jeg eller drengen – hvem af os det nu er, som skal bade – foretrækker. Så bader vi. Bruger en øse til at hælde vand over håret etc. (Jeg har skrevet en smule mere om det her.)

Og så har jeg vist ikke mere at sige om at bo med brændekomfur. Spørg, hvis der er noget, jeg har glemt at forklare!