Udgivelsesreception for ‘Den slags skal gøres i dagslys’

denslags_forside

Omslagsillustration:
Astrid Regine Nässlander

Kom og vær med til at fejre udgivelsen af min nye roman!

TIRSDAG D. 22. AUGUST
MAMO, ESKILDSGADE 23, 2. SAL, 1657 KBH V

Klokken 17:00-19:00
Det sædvanlige receptionskoncept – kom og skål for en bog om ensomhed, der er brombær-mojitos, øl og sød, svensk sodavand – og jeg læser lidt op.
Dem som har forkøbt bogen kan hente deres signerede eksemplar, og man kan købe den til receptionspris: 175 kr (normalpris 199) – og der er også tilbud på mine tidligere trykte bøger og mulighed for at se de håndlavede ting, der kun fremstilles ved bestilling. (Husk også konkurrencen hvor du kan vinde en særudgave af ‘Den slags skal gøres i dagslys’ med håndlavet hardback-omslag.)

Klokken 19:00-22:00
Hvis man har lyst kan man blive og være med til fællesspisning – tag noget med hjemmefra eller gå ned og hent en pizza til puljen – så længe der er drinks tilbage drikker vi dem, derefter (og allersenest kl. 22) går vi enten hjem eller …

22:00 –
Videre på en bar eller en anden bar eller bare en bodega.

Vært for arrangementet er MAMO (Museet for Andre Menneskers Overskud) – se mere her: https://www.facebook.com/MuseetforAndreMenneskersOverskud/

OG HERUNDER KAN DU LÆSE EN LÆNGERE HISTORIE OM BOGEN – ELLER BARE DUKKE OP; SÅ SIGER JEG NOK CA DET SAMME PÅ DAGEN:

‘Den slags skal gøres i dagslys’ er min tredje bog – min første roman, og den første trykte udgivelse på mit eget forlag Pote Produktion. (Se mere her: www.poteproduktion.dk)

Jeg har ansat min egen redaktør, korrekturlæser, omslagsillustratør og layouter, jeg har forhandlet (benhårdt, til min egen overraskelse!?!) med trykkeriet, jeg har gennemskuet distributionssystemet og kørt bogkasser til Køge – jeg har i det hele taget kastet mig selv ud på det dybe vand i en grad, som jeg heldigvis ikke havde gennemtænkt på forhånd.

For så havde jeg ikke turdet.

Og så var jeg gået glip af det, som har vist sig at være den ubetinget største oplevelse ved hele mit forlagseventyr – det som jeg faktisk vil kalde magi, og det af den fineste slags:

Læsere. Læsere, som træder frem og bliver synlige. Læsere, som bliver til mennesker, der engagerer sig og blander sig. Læsere, som nogle gange har haft svaret på de sværeste spørgsmål, dem, jeg kun knap kunne formulere.

Og læsere, som troede på den her bog allerede mens den blev til – og som senere forkøbte så overbevisende, at jeg kunne sende bogen til tryk på lige præcis det miljøvenlige trykkeri, som jeg drømte om.

Og nu findes bogen! Den ligger i kasser lige her ved siden af hvor jeg skriver denne invitation, og sagen er denne:

‘Den slags skal gøres i dagslys’ er en roman fyldt med ensomme mennesker, og jeg er i dem alle, det er derfor jeg har skrevet den bog. Men selve processen har – modsat mine første to bøger – været alt andet end ensom. Og det vil jeg fejre – og jeg vil selvfølgelig allerhelst fejre det med dig og dig og dig og dig!

Alle jer, jeg glæder mig sådan til at se jer & er kun en lille smule dirrende, nærdøende af nervøsitet over om bogen&mig – mig&bogen nu lever op til al jeres tillid ♥

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s