I går var en af de der dage, som bedst kan beskrives som: Fuldendt kaos.
Kender du de dage?
Jeg tog det her billede i går og lagde det ud på instagram, skrev noget floffy om døre og uventede gæster, og det var lidt for sjov det hele og dagen var åben, tiden var udstrakt.
Det var om formiddagen, det var før jeg vidste alt der ville vælte ned i den dag, og fordi jeg ikke vidste det, havde jeg taget ALT ud af min lavvu.
ALT havde jeg taget ud, inklusive denne nydelige dør, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruge til, men noget skal jeg bruge den til, og det bliver godt. ALT bliver godt. Kender du den følelse?
Sagen er den at alt lige nu virkelig ER meget, meget åbent. Det er derfor jeg bruger billedet af døren. Det er derfor jeg tillægger det betydning at jeg har den her dør, jeg af grunde, som jeg ikke selv kender, er så sikker på at jeg skal bruge til noget GODT, at jeg troligt bærer den ind og ud af mit nye hjem. Mit nye hjem, som er rundt og lavet af stof og har en lynlås som åbning.
Underligt, faktisk synes jeg selv det er ret underlig. Men så er det også så underligt at det er: Fuldendt underligt.
Og NU til sagen, jeg er altid så dårlig til at komme til sagen, undskyld, men: Midt i den dag, hvor der skete alt for meget, og jeg endte med at bære det hele ind igen uden at have nået at lave det, jeg egentlig ville (bygge en ny lavvu-seng til drengen med indbyggede legekasser som bagvæg, det bliver GODT, når det engang bliver) – så kom min mor på besøg og havde det her brev med, som jeg åbnede lidt distræt, og læste lidt distræt, og læste igen, før jeg forstod hvad det var …En lektørudtalelse!
Det vil sige: Den vurdering af min nye roman, som skal fortælle bibliotekarerne om det er en god eller dårlig idé at købe min bog.
Og i brevet stod: Det er en god idé!
Der stod at den er: “For alle skønlitterære læsere”. Der stod at den i sin lethed minder om ‘Emma’. Der stod at den er: “En lille fin og læseværdig roman om ensomhed og magt.”
OG JEG BLEV SÅ GLAD!
Fordi: Jeg ikke havde turdet regne med overhovedet at få en lektørudtalelse. Så meget i det her med at udgive selv er et eksperiment, og der er MEGET jeg ikke tager for givet. Men så er der det, der lykkes.
Og i weekenden kommer der et interview i Weekendavisen, det handler rigtig meget om det: At det er et eksperiment, at der er en masse jeg endnu ikke ved – men samtidig også dette: Der er noget, jeg virkelig gerne vil. Noget, der virkelig betyder noget for mig. Det interview er jeg også glad for, det glæder jeg mig til du kan læse.
Så. Der sker noget. Alt er åbent, alt er uvist og et eksperiment, og jeg prøver mig frem og lærer nyt, nyt, hver dag nyt – men så er der de her dage med døre, som faktisk står åbne.
Og DET er fuldendt DEJLIGT.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 