… som jeg ikke vidste for halvanden måned siden:

1) Hvor svært det er at opklare hvad forskellen på en tipi og en lavvu egentlig er?
Jeg har købt denne her model – og på hjemmesiden kaldes det et ‘tipi telt’. Som jeg har forstået det har en rigtig tipi stænger ude i siden, der bærer selve dugen. Min har en opretstående pæl i midten og er spændt ud med barduner. ‘Tipi telt’ giver god mening for mig, og så kalder jeg det bare en tipi, fordi det ellers bliver lidt omstændeligt. MEN så er der efterhånden en del, som har kontaktet mig og meget overbevisende forklaret at jeg bor i en lavvu. Og jeg har forsøgt at google mig frem til hvad der adskiller en tipi og en lavvu – men jeg bliver ikke klogere. Er der nogen, der kan forklare mig det?

2) Hvor vanedannende det er at falde i søvn og vågne til lyden af skov.
I weekenden sov jeg et par nætter inde i huset, kombinationen af øsregn og punkt 6-7 knækkede mig midlertidigt. Men det var virkelig underligt at falde i søvn. Det var som om nogen havde slukket for lyden. Nu er jeg tilbage i tipien igen, og er endnu mere klar over hvor meget dette eksperiment er båret af lyst. Jeg har bare virkelig, virkelig mest lyst til at sove herude.

3) Hvor afhængig jeg er af huset til at opbevare ting i og til at arbejde i.
I huset opbevarer jeg vores tøj. I huset laver jeg de håndlavede bogprojekter, som kræver tør luft, rene hænder og bordflader uden støv. I huset er der elektricitet til min computer og min telefon, der også er vigtige arbejdsredskaber. Uden huset ville dette ikke være et lystbetonet eksperiment, det ville være virkelig problematisk og vi ville gå rundt og lugte hengemt og jordslået. Jeg er glad for at vi har huset. Jeg er glad for at vide at jeg når som helst kan beslutte mig for at flytte ind i huset igen, hvis det holder op med at være rart at være her. Vinteren kommer, vinteren kommer.

4) Hvor lidt tid jeg egentlig har lyst til at være i huset.
Virkelig lidt.

5) Hvor fugtigt der bliver i tipien om natten.
Altså nu har det jo regnet helt absurd meget i en lang perioden. Og nu hvor det har været tørvejr i nogle sammenhængende dage er det mindre slemt. Men nogle aftener er det som om duggen falder også inde i tipien. Det overrasker mig hvor vådt der pludselig bliver. Måske er det fordi den er af bomuld?

6) Hvor vigtigt tørt træ og godt træk er for at få god ild.
Lad mig bare sige at på en skala fra 1 til 10 er det vigtigt x 1.000!
Og i begyndelsen undervurderede jeg helt klart hvad jeg kunne proppe ind i den lillebitte telt-ovn – som er denne model – både når det gælder størrelsen og tørhedsgraden. Det har jeg rettet op på og det gør en forskel. Men så er det problemet med træk. Altså det at luften skal trække ind i brændeovnen og ud af skorstenen. Der skal ligesom være et godt sug igennem systemet, sådan at ilden brænder godt og der ikke dannes for meget sod. Jeg har jo boet i gamle skovhuse i fire år nu, og synes jeg er vant til lidt af hvert, og virkelig ikke forvænt med velfungerende brændeovne. Men alligevel er jeg blevet ret meget klogere på nogle helt basale logikker i min korte tipi-tid. Og det får lige et indlæg for sig selv engang ved lejlighed.
7) Hvor vigtigt god ild er i en tipi, og hvor hurtigt luften bliver kritisk dårlig med dårligt ild.
Tipiens rum er lille. Et lille, rundt rum, som snævrer sig ind foroven. Der er mulighed for at lave udluftning foroven, men det virker ikke altid hurtigt nok. Problemer med røg inde i tipien, bliver hurtigt et meget stor problem. Faktisk skal det ikke gå meget galt, før man er nødt til at gå ud af tipien. Det er ok nu, hvor der stadig er dejligt at være ude – men hvis jeg skal forestille mig en vinterdag, kan jeg se at det ikke er holdbart. Så derfor er jeg lige nu først og fremmest i gang med at forbedre på brændesystemet og øve mig i at fyre op på en måde, som tager højde for at brændeovnen ikke har det bedste træk. For jeg vil rigtig gerne kunne blive herude lidt længere. Ikke nødvendigvis hele vinteren, men lidt længere. Fik jeg sagt at det er vanedannende at falde i søvn til lyden af skov?

8) Hvor mange dyr jeg bor sammen med.
Tipien er åben forneden hele vejen rundt, så der er fri adgang ind og ud. Så de to katte, der ellers altid har været udekatte, er selvfølgelig flyttet ind fra dag et. Og det er enormt hyggeligt. For drengen er det en af de helt store drømme, der går i opfyldelse. Selv har jeg aldrig været så pjattet med hyggeaspektet ved katte, jeg ser dem mest som en praktisk løsning på museproblemer. Meeen, faktisk er det ret hyggeligt.
Og så er der frøerne. Frøerne er åbenbart virkelig glade for tipien. De bor under sengen, de bor under brændet, de bor bare lidt overalt.
I begyndelsen var der en lille fugl, der vækkede mig hver morgen. Jeg har en lille, diskret fuglefobi, som handler om fugle i panik, der flakser og kommer til at kradse mig i øjet med deres bakteriefyldte klør. (Fobi, sagde jeg jo, jeg sagde ikke at det var rationelt på nogen måde.) Og første morgen fik jeg panik da jeg så den. Men den flaksede slet ikke. Den puslede lidt rundt og fandt lidt brødkrummer, tror jeg, og hoppede den ud under tipiens underkant igen.
Og endelig er der alle insekterne … stankelben og edderkopper og nogle store, myggelignende fluer. De bor hele vejen rundt på indersiden af dugen, og om aftenen når jeg tænder stearinlys samles de i det område, som er oplyst.
Og jeg synes det er hyggeligt. Det føles rigtigt. Tipien er sat op i en skov. Skoven er rundt om, men også inde i tipien.

9) Hvor mange timer i løbet af en dag jeg er udenfor i forhold til da jeg boede inde i huset.
Og på samme måde er forskellen på ude og inde også mindre for mig selv. Jeg tager ikke stilling til det på samme måde, som når jeg er inde i et hus. Jeg tænker ikke: Skal jeg gå ud? Hvordan er vejret, gider jeg? Jeg er bare ude. Det meste af dagen er jeg ude. Jeg sover i tipien, men det føles også lidt som ude. Det er det, der er vanedannende, tror jeg.

10) Hvor meget det påvirker mit humør at jeg er mere udenfor.
På en skal fra 1 til 10 er det bedre x 1.000. Og så tror jeg ikke engang jeg overdriver.