Om et das uden dør og en stige op til ingenting

Värmland
December 2013

Decemberfortælling *4

Billedet viser det udedas, som var på Bondsäter da jeg flyttede ind. Det fungerede fint og som et das nu skal, men der var ingen dør og det var placeret sådan at der var udsigt ud over gårdpladsen – og dermed også udsigt ind fra gårdspladsen.

Og det var lidt upraktisk, for jeg havde jo planer om at få gæster. Jeg var ikke flyttet for at være alene – tværtimod drømte jeg om at den mand, jeg ikke havde fundet i København ville finde mig i skoven.

Finde mig og flytte ind, og så skulle alting blive glansbillede-idyllisk med yndige får, der brægede, en bugnende køkkenhave og flere børn, børn nok til en flok.

Det var drømmen. Men i december 2013 var der mig og min dreng, og et das, med en upraktisk placering og et udseende, som i hvert fald ikke passede til nogen glansbilleder.

Så i løbet af foråret rev jeg det ned, og brugte brædderne – som havde en virkelig fin blå farve på indersiden – til at beklæde Bondsäters oprindelige das.

Og så er der stigen på fyrretræet, som også er med på dagens decemberbillede …  Hvorfor der er en stige på træet?

Jeg ved det ikke. Den var sømmet fast da jeg flyttede ind. Den førte ikke op til noget, var der bare. Men jeg ved at det var sket i løbet af det seneste år, for da skorstensfejeren kom i november til den årlige rensning, så manglede han den stige.

Senere blev der købt en ny.

Senere blev stigen i træet en ting at fotografere, her det min fars billede: