Värmland
December 2014
Decemberfortælling *8
Billedet viser tre katte. Bambus, hedder den langhårede, der ligger forrest. Den er fra foråret 2013 og vi fik den af naboen sammen med dens mor da vi flyttede derop. Fordi når man bor i et gammelt, utæt skovhus skal man have katte – ellers har man museinvasion.
De to andre killinger på billedet er født af Bambus’ Mor. Så det er et søskende-billede. De har forskellig størrelse, fordi de er fra tre forskellige kuld. Bambus fra 2013 og så kom der et forårskuld og et efterårskuld i 2014. Tre killinger hver gang. Det er mange katte. Og så, året efter blev Bambus også stor og fik et kuld killinger.
Det var mange killinger, det var kaotisk – og så blev alle katte steriliseret! Og nogle svenskere var heldigvis glade aftagere af alle dem, som ræven ikke nåede at få fat i.
Livet er ikke mildt i skoven, heller ikke når man er en lille, nuttet killing.
Bambus er flyttet med til Skåne sammen med en af dens killinger, Regnbue. Regnbue elsker jeg højt fordi den elsker drengen så højt. Faktisk elsker den kun drengen. Det er en meget god kvalitet ved en kat.
Bubsi, mor til Bambus og mormor til Regnbue var blevet lidt gammel og meget sær, og fik lov at flytte ind hos en familie oppe i Värmland.
Her er et billede af Bubsi med sin sidste lille efternøler-december killing. Og hvis du har sådan en fredag aften, hvor der er brug for mere action – så er der her en billedserie af dengang Regnbue fangede en mus, og Bambus åd den. Og hvis du mere har brug for nuttethed og idyl, så kan du prøve at lede efter historien om dengang Bubsi hentede os for at vise sine killinger frem, som hun havde gemt laaangt ude i skoven. Og se om du har bedre held end mig – en dag skal der vist ryddes lidt op på den her blog!
Maja Elverkilde // Pote Produktion 
Hej Maja.
Tak for kattehistorien.
Uh, hvor jeg kender det. Har selv 7 norske skovkatte, hvoraf to er fra eget opdræt. Min største hurdle er : hvordan dylan får jeg dem med til Sverige, når jeg får købt min skov,- og hvordan sikrer jeg dem.
Nå men, den tid, den glæde.
Og så lige til sidst.
Hvor er dine fortællinger bare sådan nogle der kryber under huden. Lige fra hjertet, ukomplicerede og aldeles medrivende – som stod man og betragtede dine oplevelser ved din side. Ganske simpelt – en fantastisk julekalender.
Tak.
LikeLike
Hej Maja.
Tak for kattehistorien.
Uh, hvor jeg kender det. Har selv 7 norske skovkatte, hvoraf to er fra eget opdræt. Min største hurdle er : hvordan dylan får jeg dem med til Sverige, når jeg får købt min skov,- og hvordan sikrer jeg dem.
Nå men, den tid, den glæde.
Og så lige til sidst.
Hvor er dine fortællinger bare sådan nogle der kryber under huden. Lige fra hjertet, ukomplicerede og aldeles medrivende – som stod man og betragtede dine oplevelser ved din side. Ganske simpelt – en fantastisk julekalender.
Tak.
LikeLike
Tusind tak for de pæne ord, det gør mig meget glad! Og det bliver spændende når dine skovkatte skal med ud i den store skov, den tid den glæde, nemlig 🙂
LikeLike