Når man aldrig rigtig beslutter sig for hvor man skal bo

Värmland
December 2015

Decemberfortælling *18

Når den her livsstil fungerer ideelt – altså den der naturnære, arbejdende sig henimod en eller anden grad af selvforsyning – så er man altid mindst en sæson foran. Når det er sommer er man mest udenfor, og forbereder sig på vinteren. Når det er vinter er man mest inde, og forbereder sig på sommeren. Og så videre, og videre, år ud og år ind. Og brændet er helt essentielt.

Når man aldrig rigtig beslutter sig for hvor man skal bo. Når man tror man skal flytte, men alligevel bliver, sådan som det gik i 2014 – og når man tror man skal blive, men alligevel flytter, sådan som det gik i 2015 – så ender der med at være for meget eller for lidt af alting.

Enten mangler man brænde og må i sidste øjeblik købe sig til en masse, der i huj og hast skal stables i et brændeskur, der først skal bygges og derfor bliver noget upraktisk makværk med presenninger eller grimme, gamle tagplader ovenpå, som hele tiden skal repareres og forstærkes, fordi det slet ikke er rustet til en hel vinter. Eller man må flytte fra en stabel, som der er lagt så meget omhu og omsorg i at slæbe, save op og kløve. Jeg ved ikke hvad der er værst.

I sommeren 2016 besluttede jeg at flytte fra Bondsäter, og det var en af de sværeste beslutninger jeg har taget, og jeg skrev om den her. Da jeg skrev det, vidste jeg at vi skulle væk før det blev vinter igen, men ikke hvor vi så skulle bo. I morgen begynder fortællingen om december 2016 – et nyt skovhus og en helt anden slags vinter …