Jeg boede i en lejlighed i København. En lillebitte, lejlighed i en konkurstruet andelsboligforening.
Jeg drømte om at bo på landet, men havde ingen penge.
Jeg søgte arbejde, men havde gennem så mange år gennemhullet mit cv, at ingen arbejdsgiver med sin fornuft i behold ville have mig.
Jeg havde gennemhullet mit cv for at forfølge min forfatterdrøm.
Men jeg skrev ikke.
Jeg drømte om den eneste ene, om familieliv og børn i flok – liv og glade dage. Men jeg var enlig mor, jeg var deprimeret, jeg så meget netflix. Jeg bestilte mad, jeg ikke havde råd til fra Just Eat, fordi jeg ikke orkede at stå i kø i Nettos neonlys, jeg orkede ikke at gå ned til Netto, trafikstøjen fra Tomsgårdsvej slog mig ud, synet af mig selv i spejlet slog mig ud. Grå.
Det var mit liv i 2013.
Så flyttede jeg til Sverige. Ind i huset på billedet. Et gammelt sæterhus, langt ude i en skov, oppe ad en bjergside. Alene med mit barn.
Det var ikke det, jeg havde drømt om. Det var hverken en frisk start eller happy end.
Men det viste sig at lige præcis være det, jeg havde brug for.
På søndag fortæller jeg hele historien – det er i Roskilde, i Byens hus, det er kl 19:00 og det er gratis.
Jeg bliver glad hvis du kommer 
Maja Elverkilde // Pote Produktion 