Tidligere i dag skrev jeg det her på facebook, men det er jo ikke alle der er der, så derfor kommer det også her:
Hjerte, hjerte, at være hjemme i skoven igen til forårsdage så overbevisende, at det blev umuligt at gå ind overhovedet, så siden søndag har vi været ude. Vi har spist alle måltider ude, drengen har badet ude, leget ude; cyklet, løbet og balanceret på alt, der kunne balanceres på – mens jeg mest har ligget. Ligget på solstol, ligget og kigget på drengen, på fuglene, på skyerne, på græsset, som jeg sværger er vokset mindst en centimeter imens.
Og i nat sov vi i tipien for første gang i år. Det har jeg savnet!
(Og at jeg så vågnede klokken tre i nat, til lyden af Bambus, som gnaskede sit fangstbytte i sig foruroligende tæt på min hovedpude, det er en detalje, som jeg arbejder på at fortrænge, adr.)
Men resten! At ligge med åben tipi-dør og se det blive aften, at falde i søvn til lyden af blæsten i træerne og vågne til fugle, der er lige så euforiske som mig over at det er NU NU NU det sker, nu vi skal til at være oppe, vågne og UDE ❤
Samtidig er det nu igen helt almindelig hverdag, og jeg er i gang med noget nyt håndlavet og har en ny skæringsdato, om to uger er jeg nemlig ude & omkring igen (bl.a. Boghandel Skifter 21. april), og skal nå en masse inden da – og det jeg laver lige nu er at sy nye bøger på en måde, som jeg har gjort længe, men som det først for nylig gik op for mig har et navn – og er en trend – og kan varieres i det uendelige, fra smuk til smukkere etc.
Japanese Stab Binding, hedder metoden – det fandt jeg ud af mens jeg var ude og holde de håndlavede workshops i Roskilde og Husum. Jeg sagde til flere interesserede forældre, at jeg ville lægge en syguide ud på min blog, fordi det er altså i virkeligheden ikke så indviklet og jeg synes ALLE der har lyst til at prøve, skal skynde sig at gå i gang (det er min mission, det er en kæphest, det er det kreative som protest kom kommercialisering og generel passificering) – men nu har jeg i mellemtiden fundet den her helt vidunderlige blog med pædagogiske og opfindsomme guides i massevis, så nu vil jeg bare i stedet linke til den: https://beccamakingfaces.com/2012/10/07/the-theory-of-japanese-stab-binding/
Og så i øvrigt selv se at få bestemt mig for hvilket mønster jeg skal afprøve først!
ps. vigtig info! Hvis du nu synes det kunne være rart at sy en smuk bog og begynder at google, så vil du lynhurtigt få smidt en hel masse indkøbs-links i hovedet, og se lister med udstyr du absolut skal anskaffe dig før du overhovedet overvejer at gå videre, men NEJ, det er en fuldfed løgn, du kan lave det her (og alt muligt andet) med helt almindelige ting, almindelig sy- eller stoppenål, hvad du nu har af tråd eller garn, ganske almindelige hobbylim fra hvilken som helst dagligvarebutik – og til at lave hullerne med bruger jeg fx noget så revolutionerende som – tadaaa – en hammer og et lille søm! (Når jeg laver håndlavede hardbacks runder jeg morgenmadsæske-paps-ryggen om en grydeske, selv om det er sandt, der findes et specialredskab med et navn og alting.)
Husk det, husk hver gang du ser ordet SPECIALudstyr, at det er en stopklods, det er et købekrav, det er kommercialisering & passificering, og det er unødvendigt, og vi skal være klogere, vi skal være friere – vi skal revolutionere verden med Det-Forhåndenværende-Søms-Lyst-Princip!!!
Det var bare lige det, jeg ville sige, nu skal jeg sy, hej hej og godt tirsdag
Og søndag skrev jeg det her i toget på vej hjem fra Ordkraft, som følger op på den funklende skat – billedet er taget af Michelle From Hoxer, der lavede dette interview til DR Bøger
Jeg er på vej hjem fra Aalborg og Ordkraft, jeg er træt men glad, overvældet af indtryk ⚡️🍭⚡️der var mennesker fra min barndoms landsby, som kom for at høre mig fortælle og læse op, og min barndoms yndlingsbogbusbibliotekar var der også ⛩🤸🏼♂️⛩ intervieweren havde jeg aldrig mødt før, men hun havde læst mig så præcist at jeg blev overrumplet og midt i det hele kom til at græde 😳 men det var okay, i det rum og i det selskab var det helt, helt okay at sidde på scenen så øjeblikshudløs 🎢 og så var der dem, jeg selv læste 🎁 de otte udvalgte til ordkrafts skriveklub! At møde dem i virkeligheden var præcis så fint som jeg havde forestillet mig efter at have læst deres tekster – den omvendthed i mødet, den genvej til fortrolighed – jeg er stadig på røven over deres mod og tillid, deres lydhørhed og deres ord 💎🦋💙 det var så fint at afslutte med at høre deres oplæsninger i dag, og 🐅🐆🐎spændende hvad de gør fremover! (Og så var der også fest og der var en bar og der var andre forfattere, som bare altid er meget mere skidesøde end jeg tror, fordi jeg altid tror jeg er den eneste som kan blive lidt beklemt over selve mængden af passion og talent og knokleslidslæbdisciplin, men så blev vi simpelthen kollektivt starstruck over at Svend Åge Madsen sad lige der 😱😍🤪 og opførte sig som om det var sådan helt naturligt at tale med os (jeg hyperventilerer stadig en smule) (idolidolidol) og så virkede alt andet så enkelt, som det vel egentlig bare er 🏖
Maja Elverkilde // Pote Produktion 