I dag er torsdags-skoven ikke som sådan en skovfilm. I dag ligner det mere en Jørgen Clevin remake. Mig, der sidder og syr en bog. Syr med japanske sting, imens lytter jeg til svensk radio.
Det er det, det er filmen i dag. Fordi det er det, der sker i skoven nu, fordi sådan har jeg valgt at min hverdag også skal være. Mit skovliv også er et skriveliv, og siden jeg flyttede, er mit skriveliv blevet et mere og mere håndlavet liv.
(Og jeg har valgt noget andet fra, husk det, det er altid også en del af det hele.)
Jeg syr bøger. Med mine hænder samler jeg materiale, mere og mere inkluderende overfor indskydelser og lyst, mindre optaget af færdige planer og perfekte resultater – og stadig mere dedikeret til det princip, der længe har drevet mine skovhverdags-valg:
Det Forhåndenværende Søms Princip.
Det er det, jeg gerne vil fortælle mere om, når jeg på lørdag er med på Boghandel Skifter til Christianshavns Bogfestival. Jeg vil gerne fortælle om det, som en mulighed. Ikke som den eneste mulighed eller den bedste altid, men: En mulighed, som også skal findes:
At konstatere et behov og ikke løse det med færdigkøbte midler. At i stedet for at bruge tid på at tjene penge til den færdige løsning, bruge (uforholdsmæssig meget) tid på at undersøge mulighederne for at gøre selv. Lave selv. Lære selv. (Gen)erobring af redskaber, processer, tid. Liv.
Det bliver en brandtale. En brandtale, som tager udgangspunkt i en håndsyet bog, men det handler om mere, det handler om meget, meget mere. (Og ja, det ‘mere’ er rimelig kapitalisme-kritisk, hvis det ikke allerede er tydeligt – men endnu mere er det passificerings-kritisk og fremmedgørelses-kritisk.)
Kom kl. 16:00 hvor jeg fortæller på Boghandel Skifter’s scene – eller find Pote Produktions stand hvor jeg står fra 12-18 og spørg mig hvad jeg mener, for jeg mener noget om det her.
Og herunder, der er der endnu en video – og det er en vaskeægte trailer for den håndsyede bog, jeg nørkler med i den første video. Og her har jeg kastet mig hovedkuls ud i det effektslaraffenland, som jeg skrev lidt om i sidste uge. Nu har jeg gjort det! Og hurra, det gør jeg nok igen! For det er sjovt – og alt jeg siger om at gøre-lave-lære SELV, det er jo naturligvis også drivkraften bag videoerne …
Bonusinfo:
Bogen i videoen er syet efter mønsteret ‘Wowen‘ fra bloggen ‘Becca Making Faces’ der har en god introduktion til japanes stab binding og et væld af hendes egne, smukke mønstre med pædagogiske vejledninger.
Hun har en fancy boremaskine til at lave de mange huller – jeg bruger en hammer og små søm, og spænder den samlede bog fast med sådan nogle dimser man typisk har i et værksted, som jeg lige skal tjekke navnet på – en lineal sat fast langs overlinjen sikrer at hullerne ender med at flugte MEN jeg går altså mindre op i at det hele er supersymmetrisk end de gængse bogbinder-guider prædiker, fordi: Når man laver ting med sine egne hænder synes jeg egentlig godt det må kunne ses at man netop ikke er en maskine, der masseproducerer.
Jeg syr med min mors reste-garn, og til mere enkle sy-metoder går det fint med ubehandlet garn, men til de her mønstre er det nødvendigt med vokset tråd for at det ikke skal knække undervejs. Man kan enkelt vokse tråd selv, sådan her:
Skær først en rille i et tændt bloklys, træk tråden igennem og træk den umiddelbart bagefter igennem en bomulds(vaske)klud et par gange for at få overskydende stearin af og BUM du er færdig.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 