Ting, der er fancy (og ting, der ikke er) – TorsdagsSkov *8

I går endte mig og min dreng helt spontant på en tagrestaurant midt i København – egentlig skulle vi bare forsøge at finde nye gummistøvler til ham, fordi det ikke var lykkedes i de svenske provinsbutikker (men det lykkedes så overhovedet heller ikke at finde en eneste butik på strøget, hvor går man hen??). Midt i det blev vi sultne, og så var jeg stadig lidt i fødselsdagsstemningen og syntes i øvrigt der var noget eksotisk over situationen: Mig og drengen, der normalt tusser rundt i bare tæer i skoven – og så stod vi der, så midt i storbyen som man kan komme. Og lige ved siden af elevatoren op til tagrestauranten på det der fancy stormagasin, som jeg lige nu er helt blank på hvad hedder.

Navnet er heldigvis også lidt lige meget, for kodeordet er: Fancy.

Mens vi sad der og spiste, gik det nemlig op for mig at drengen ved en hel masse om at begå sig, som jeg ikke anede han kunne. Han spiser så nydeligt med både kniv og gaffel, tygger med munden lukket, taler ikke med mad i munden. Og han fiskede omhyggeligt citronskiven op fra sit glas for at placere den på kanten, fordi så blev det mere fancy.

Jeg spurgte hvor han vidste alt det fra – for det er vitterligt ikke mig, der har lært ham det – og så viser det sig at det er noget, han lærer i skolen. I Sverige er der varm mad til frokost i alle skoler, og Frøknerne (det er noget, de selv kalder sig, det er sandt) sidder simpelthen undervejs og lærer børn det om takt&tone, som er glippet hjemmefra. Jeg opdagede det først nu, fordi det er så uendelig fjernt fra vores hverdag sammen – og nu kunne jeg sige en hel masse om betydningen af hverdag, undtagelser og alt det, man ikke ved at man ikke ved, men det vil jeg ikke. Jeg vil bare sige, at det var utroligt hyggeligt at sidde der, højt hævet og i solskin, og blive overrasket over min skovdrengs fancy bymanerer.

Så det er torsdagsfilmen for denne uge, igen er det ikke en skovfilm, igen hænger det alligevel sammen med skovlivet.