Når jeg underviser i at lave håndsyede bøger, fortæller jeg også om forbindelsen mellem hænderne og hjernen. (Og det jeg siger, gælder også forbindelsen mellem fødderne og hjernen, og munden og hjernen, og sådan set også øjnene og hjernen – men øjnene er i vores kultur så rigeligt stimuleret, mens resten af kroppen har det med at blive gemt, glemt borte, så jeg taler mindst om øjnene og mest om hænderne, og så også om fødderne og munden – og det er homunculus, jeg taler om, hvis det siger dig noget, ellers skynd dig at google, for homunculus er sådan en god illustration til noget, vi til daglig går og glemmer)
Men altså, jeg taler om kroppen og hjernen, og jeg taler om hvordan vi kan skabe bedre balance i det hele.
Og så laver jeg en forbindelse, en ny forbindelse, min egen forbindelse, og den er rimelig kapitalisme-kritisk, og stiller spørgsmålstegn ved hvordan vi værdilader ting i forhold til den tid, de tager. Jeg taler om det regnskab, der så tit bliver klistret på det håndlavede, det regnskab, som konkluderer at:
DET KAN IKKE BETALE SIG
fx:
– at dyrke sine egne kartofler, de kan købes laaangt billigere i butikken når man medregner din timeløn for at hyppe og luge og høste og gøre ved
– at strikke sine egne sokker, for prisen på garnet lagt sammen med tiden, det tager, nej nej, det er er SPILD AF TID
Det regnskab er en effektiv pacificering. Så får vi lyst til noget, så bliver vi stoppet, fordi: Lave selv er dumt, købe er godt. Så går vi mere på arbejde for at tjene flere penge, så har vi mindre tid til at gøre, så er vi sådan nogle dejlige, formbare forbrugere. Det er sat på spidsen ja, men det er samtidig sådan jeg ser, at det sker.
Når jeg underviser i det håndlavede, forklarer jeg hvordan man generobrer retten til at lave sine egne regnskaber, som omdefinerer værdien af TID og KROP og LYST og måske allerallermest: langsigtetlysttilatståopommorgenen
Når jeg underviser i at lave håndlavede bøger, handler det ikke kun om at lave håndlavede bøger. De håndlavede bøger er et eksempel, som er mit eksempel, fordi det er der min lyst ligger og ulmer altid. Men vi kunne også ælte en dej imens, eller sylte æg.
Det vigtige med de håndlavede bøger er, at de er et eksempel på hvordan man kan generobre retten til at GØRE SELV med HELE SIN KROP og uden at skulle investere i dyrt specialudstyr og materialer først. Det, vi skal bruge har vi allerede. I langt de fleste hjem er der en overflod af materialer, men vi er så skolede i at shoppe, og så utrænede i at kigge på omgivelserne-som-ressourcer. Det meste af det, jeg arbejder med, er ting man plejer at smide ud eller ting, jeg finder i naturen.
At bruge sine hænder er vigtigt, men at insistere på at bruge tid på at finde & opfinde sine materialer selv, det er mindst lige så vigtigt. Og det her mener jeg meget alvorligt: Vi bliver fuppet. Hele tiden bliver vi fuppet til at tro at det, vi køber er smartere. Klogere, Glattere. Rigtigere-fordi-hurtigere. Effektivisering, specialisering, professionalisering. Det er meget godt alt sammen, alt er godt for noget
MEN
Midt i alt det fintunede mister vi retten til TID og KROP og vi glemmer forbindelsernes mangfoldighed; alt det der summer og bobler, som skal værdsættes og næres (med tid og krop) fordi det tilsammen er det, der giver: langsigtetlysttilatståopommorgenen
Peter Lund Madsen siger også noget om hjernen og hånden i den her artikel, måske ikke helt så aktivistisk, men med samme vægt på at håndens arbejde skal værdilades påny.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 