1) hvis du/dine børn ikke kan sige fuck til alt i morgen, så er lørdag også en mulighed – fra år til år svinger det om det er d 21 eller 22 som er den korteste dag, og forskellen er så lille – vær praktisk omkring det!
2) Hvis I er en flok, der bor sammen, men kun nogen har lyst til at fejre, så lad være med at gøre det til en Alt Eller Intet-ting – dem som er med er med, længere er den ikke – vær lystbetonet omkring det!
3) Hold det enkelt; gør det ikke til endnu et stressmoment med regler for opførsel/påklædning/humør/rengøring/madorgier – hold fokus på det, der er det særlige ved denne dag: Den er kort. Natten er lang. Mørke, ro, langsomhed, det er den slags fest.
4) Opfind ritualer, der virker for dig og jer. I denne husstand er eneste faste punkt, som er gået igen i de fem år, vi har fejret vintersolhverv, at vi er udenfor og i ro både når solen står op og når den går ned. Det er lige meget om vi kan se solen eller ej, de fleste gange har det været overskyet, og så er det bare sådan – det vigtige er at vi ved&oplever at NU begynder dagen, NU slutter den 🌝⚡🌚⚡🌝 Resten af dagens ‘program’ opfinder vi fra år til år. Helt praktisk fungerer det sådan at vi ca to uger inden sætter os ned og laver en liste, hvor vi hver især siger ting, vi har lyst til at gøre og spise. Det er ikke vilde ting, ikke anstrengende ting, men ting, vi har lyst til, som gør dagen lidt særlig for os. I år skal vi bl.a. have stjernekastere med ud når solen går ned, vi skal lave et bål i mørke og så skal vi spise hhv maccaroni med ketchup og nachos til aftensmad, fordi vi begge stærkt ønskede hver vores junkfood-fest 🍴🧀🍴 I løbet af de fem år har listen set meget forskellig ud, og nogle år har vi også haft selskab af flere, der får lov at bidrage med deres ideer, og her er det vigtigt med endnu et punkt, især hvis man skal være mange:
5) Sig ja! Medmindre de andre vil noget, som byder dig virkelig meget imod, så sig ja til deres ideer og vær i det sådan helhjertet! Prøv det på, vær nysgerrig på hinandens ønsker – og husk at den største gave vi kan give hinanden er at tilbringe tid sammen 💛🌟💛
Sidste punkt for nu er:
6) lad aldrig et års fejring diktere det næste. Bare fordi noget var sjovt eller særligt en gang, betyder det ikke at det skal stivne til tradition – der sker så meget i et menneskeår, vi er kun knap nok de samme og især for børn ændres alt hele tiden. Det eneste, der sker igen og igen er at; dagene bliver kortere og kortere, indtil de igen bliver længere og længere. Hold jer frie af mekaniske gentagelser, hold jer åbne for nye ønsker/lyster/behov. Fx er jeg begyndt at drømme om en markering af natten også, en vågenat af en slags, men har ikke lige helt fundet ud af hvordan, og måske skal drengen også være ældre før det er realistisk. Tidligere år har vi været ude hele den korte dag fordi det føltes rigtig, men pt er jeg meget til den inde-magelige side. Og det føles så rigtigt at aldrig lave regler for netop den dag. Den dag, som er så kort, den tid, der er så mørk. Den ro, der kan findes i at fejre uden forventninger til andet end at være og blive og hvile i den dag 🌚⚡🌚
Ps. Sådan set kan mine tips også bruges til alle andre fejringer, og sådan set mener jeg meget oprigtigt at der er brug for nye måder at fejre på, og især at der er brug for fejringer, der knytter os tættere til årets gang og til selve livets cykliske processer; mere opmærksomhed på de gentagelser der faktisk sker, men med bedre plads til alt det, der hele tiden er nyt. Os fx.
pps. Hvis du synes der er langt mellem blogindlæggene for tiden, så er det rigtig nok. Jeg er meget, meget & virkelig godt i gang med at skrive min nye roman, (der nu i et år har haft titlen: ‘Når vi rejser til Mars’, så nu tør jeg godt sige det højt,) så de fleste ord findes i den, MEN:
Der er stadig ord tilovers, jeg er et ordrigt menneske, så jeg mikroblogger faktisk ret regelmæssigt på instagram. På @maja_elverkilde skriver jeg om hverdag i skoven – på @poteproduktion laver jeg små historier om skriveproces og fremstilling af de håndlavede bøger. Så find mig der, hvis du savner at følge lidt med!
Maja Elverkilde // Pote Produktion 