Sidste gang jeg skrev et blogindlæg var omkring nytår. Dengang vidste jeg godt, at store ændringer lå forude – men ikke hvad, så noget blev lidt mere kryptisk end jeg egentlig havde lyst til.
Dem der følger med på instagram og facebook ved jo allerede at vi er flyttet, og hvortil, men for en god ordens skyld kommer her et lille resumé af den efterhånden lange fortælling om hvem ‘vi’ er, og hvor ‘her’ er …
Først var ‘vi’ nemlig kun mig og drengen. I 2013, da han var 2 1/2, forlod vi et lejligheds-liv i København, og vi har boet i Sverige lige siden. Først tre smukke vildmarksår i Värmland, som jeg stadig længes tilbage til på den melankolske måde. Men skolealderen blev nået, og der var brug for mere kontakt til civilisationen. Derfor flyttede vi for fire år siden til Skåne. Ind i for-godt-til-at-være-sandt-huset, som lå på en eventyrligt tilvokset skovgrund. For to år siden flyttede Simon til med sin yurt (her er link, til dem som aldrig før har hørt om yurte). Drengen er nu blevet ni år gammel, og når Simons to børn, en på (næsten) tolv og en på fjorten, så er vi pludselig en flok på hele fem! Og det er fantastisk!
Som om det ikke var nok, er mine forældre nu også blevet en del af vores hverdagsliv. Vi er nemlig flyttet til Halland, hvor vi har fået lov at indtage et hjørne af deres skovgrund med både konkrete projekter og fremtidsdrømme.
Det konkrete er: Simons yurt, en hønsegård med to høner og fire kyllinger, os selv og selvfølgelig kattene Bambus og Regnbue. Det næste store er at jeg også skal have en yurt at bo i! Indtil videre er Simons yurt vores fælles base, men jeg har allerede sat tipien op der, hvor min yurt engang skal stå. Og selvom om der egentlig ikke er tid tilovers, er jeg også tyvstartet på den køkkenhave, som jeg har længtes efter lige siden jeg forlod haven i Värmland.
I alle de fire år jeg boede i Skåne boede jeg midlertidigt. I alle de fire år vidste jeg enten ikke noget om fremtiden, eller også kunne jeg ikke fortælle om fremtiden.
Det er ikke fordi jeg nu har en fiks og færdig ti-tyve-tredive-års plan, faktisk har vi kun aftalt at nu prøver vi det her og så ser vi hvordan det går. Men vi har også aftalt at vi er her. Vi bor her nu. Det betyder at jeg endelig igen er et sted i mit liv, hvor der ikke er så stor forskel på det, jeg ved skal ske, og det jeg kan fortælle om! Og jeg har rigtig meget lyst til at fortælle om alt det, vi er i gang med nu. Derfor genopliver jeg bloggen, og dette er det første indlæg længe – men samtidig det første af mange nye.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 