Hvor mange trailere skal til, for at flytte to halve hjem?

Det vi laver lige nu, er forberedelser til at gentage denne proces:

… det vil sige, vi skal jo ikke stoppe dér, men fortsætte indtil et helt yurtefundament mere er oppe. (Man kan se dette gulv blive færdigt og yurten opsat her.)

Men før næste yurte-gulv kan blive sat op her i Halland, skulle det pilles fra hinanden i Skåne. Det gjorde vi i begyndelsen af sidste uge. Vi havde tænkt at vi sagtens kunne nå at skille det hele ad på en dag, så vi havde lavet aftaler om flyttehjælp til om onsdagen.

Men lige som vi skulle køre afsted, blev én forkert bevægelse til et indædt hold i ryggen. Denne gang var det Simons tur. Jeg har netop haft en vinter, hvor min ryg igen og igen stod helt af. Det har jeg ikke prøvet siden før jeg flyttede til Sverige, og jeg tror nok at jeg følte mig lidt usårlig på den front. Vi er så afhængige af at vores kroppe virker, er stærke og udholdende. Vores hverdag er meget fysisk aktiv og det er godt, fordi det netop er den daglige træning, der sørger for at vi kan alt det vi skal.

Men den her vinter … Det er som at komme ind i en dårlig stime, og vi mærker stadig eftervirkningerne af en hel masse ting. For mit vedkommende blev det noget så uventet som ballet, der fik min krop til at virke igen. Jeg har aldrig før gået til dans, og i det hele taget er det med at ‘gå til noget’ ret ekstravagant for mig. Men netop fordi alting var sådan lidt tungt & trist, meldte jeg mig meget spontant til et kursus i klassisk ballet for voksne begyndere. Da jeg skulle derhen første gang, var jeg oprigtigt i tvivl om det var en god ide, fordi ryggen var så dårlig – og så viste det sig at være det bedste, der kunne ske! Pissehårdt og virkelig sjovt, og min ryg er meget bedre nu, men jeg skal stadig passe på.

For Simon, der er fysioterapeut og inkarneret vildmarksvandretype, er det med at være stærk og i god form en selvfølgelig grundtilstand. Men i foråret blev vi begge ramt af covid19. Jeg var syg i tre uger, men Simon var meget værre ramt og syg i næsten to måneder. Så lang tids sygdom, hvor den mindste bevægelse er en belastning for vejrtrækningen, sætter selvfølgelig sine spor. Og nu har vi så været midt i et rimelig tidspresset og temmelig muskelkrævende arbejde siden midten af juni.

Egentlig ingen overraskelse at ryggen ikke ville være med mere.

Men meget, meget upraktisk.

Især fordi det viste sig, at min ryg stadig var den dårligste af de to, når det kom til at skulle sidde foroverbøjet og skrue gulvbrædderne løs.

61763311113__14EDFEEC-0705-4059-9066-7DC3DC1ADD42

Heldigvis kunne alle trailer-folk også komme en dag senere, så vi fik to dage til nedmonteringen i stedet for en. Hele den første dag gik med at Simon støt og i kreative arbejdsstillinger skruede gulvbrædder løs, mens jeg kørte gulvbrædder og hør-isolering i sikkerhed i laden før regnen kom.

Vi nåede det lige præcis før regnen kom! Og kunne gå trætte i seng, og være ligeglade med næste dags vejrudsigt, fordi den sidste del af arbejdet ikke var med regnfølsomme materialer.

IMG_2121

Til gengæld var der en pris for at Simon havde ligget foroverbøjet med boremaskinen en hel dag, og det viste sig at jeg var ret meget alene med arbejdet næste dag … troede jeg. For så tikkede en sms ind fra Katrine, faktisk verdens bedste nabo, som vi kommer til at savne sååå meget – om vi mon ikke havde brug for lidt hjælp? Ti minutter senere stod hun og teenagesønnen klar, og så gik det overraskende hurtigt med at skille resten ad.

Pludselig så pladsen sådan her ud:

IMG_2168

Fliserne kom også med i læsset til Halland, nu ligger kun stubbene tilbage – de er det eneste, vi ikke genbruger, når gulvet skal sættes op igen.

Dagen efter kom en hel, lille karavane af biler og trailere kørende. Min mor og far, der er uvurderlige hjælpere i hele det her flytte-bygge-projekt, kom i hver deres bil med trailer efter. Desuden kom vores gode ven Michael, der for et års tiden siden også tog springet fra traditionelt murhus-liv i Hvidovre til et svensk skovliv på den frie gør-det-selv-måde.

IMG_2165

Han laver sådan nogle fine, meditative videoer, hvor man kan følge istandsættelsen af hans hus lige her.

Og svaret på det indledende spørgsmål er: 3 biler med trailere skulle der til, for at flytte hele fundamentet, plus alle de nøddestokke, som skal blive min yurts vægge og tag.

Og så blev der endda også plads til min fine glasdør & vinduerne, som skal sidde i den entré, der bliver min tilføjelse til den ellers traditionelle yurt. (Døren er min fødselsdagsgave til mig selv i år, som jeg også skrev om her.)

To timer tager det at køre fra vores gamle sted i Skåne til det nye i Halland. Jeg er (mildt sagt) ikke køreglad, så jeg fik lov at være passager hos min mor, der kørte med den allerstørste trailer af dem alle.

Og nu vil jeg gerne lige sige noget om min mor: Hun er så pissestærk. Jeg fik ikke taget billeder af hende mens vi pakkede tingene ned, men til gengæld tog jeg nogen, mens hun hjalp mig med at få fliserne på plads her i Halland. 40 fliser skulle slæbes op over et stengærde og køres på bumlet terræn i en trillebør. Jeg er stadig alene med de tungeste ting, mens vi venter på at Simons ryg bliver helt god igen. Jeg havde bare tænkt at tage fliserne stille og roligt, en ad gangen, fordelt over nogle dage, så jeg ikke hærgede min egen ryg. Men så spurgte min mor om hun ikke skulle hjælpe, og upti-vupti, på under en time var de alle sammen på plads. Og det var mig, der sukkede mest undervejs.

 

… nu er det fem dage siden vi flyttede de to halve hjem, og der er allerede sket en masse, som jeg fortæller om i næste indlæg. Hvor jeg desuden vil forklare, hvad det betyder, når jeg snakker om ‘halve hjem’ …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s