Jeg ser lidt goofy ud på billedet, men det beskriver meget godt følelsen jeg har. Fordi hvis der er noget, jeg ikke selv havde troet, så er det at jeg – helt alene – kunne bygge en dørkarm!
Denne sommer har været … intens. For at sige det mildt. Romanen burde have været færdig i foråret, men slutningen blev ved med at være forkert. Åben, diffus, og det kan man argumentere for, og det havde jeg også længe gjort, men med mig selv vidste jeg bare at det ikke var rigtig godt. Og så, i ellevte time, så vidste jeg pludselig hvad problemet var! Og hvordan det skulle løses! Udfordringen var så at lave den faktisk enormt omfattende omskrivning hurtigt nok til at udgivelsen ikke blev udskudt (for meget). Så en hel måned af sommeren har jeg været i det skøreste, hektiske skrivehi. Som også var det lykkeligste, fordi bogen endelig landede i sig selv, og paradoksalt nok endelig igen lignede den ide/drøm jeg havde helt fra begyndelsen. Tiende august afleverede jeg det færdige manuskript til Forlaget. Tilfreds, træt, men også pænt speedet.
Man plejer at råde forfattere til at gå i gang med næste bog, så snart sidste punktum er sat – simpelthen for at undgå den nedturstomhed, som følger efter at have været så massivt opslugt af en skriveproces. På en måde har jeg fulgt det råd, jeg er så bare gået igang med at bygge i stedet. Jeg havde en uge, hvor jeg var helt alene i dagtimerne, før tre arbejdsgæster ankom og Simons byggeferie begyndte. Mine forældre var på Island, ellers havde jeg sikkert bedt min far om hjælp til ca alt. Især fordi dørkarms-byggeriet involverede den sav, som jeg kalder dræbersaven.
Men her var jeg altså, alene hjemme, ingen roman at speedskrive på og med en dør, som manglede en karm. Jeg gik lidt rundt om mig selv, men så fandt jeg en gammel karm i stalden, hvor jeg kunne bruge samlingerne som skabelon for min egen. Næste trin var at overvinde frygten og brugte dræbersaven til at save nogle gamle genbrugslægter til i de rette mål og save indhakket hvor døren skal sidde. Detaljerne i samlingerne lavede jeg med japansav og stemmejern og … nu kan jeg så lave en dørkarm!?!!?!!
Siden er både dør og karm malet grønne, og skal jo sidde i min nye yurt. Der kommer flere billeder efterhånden som det bliver færdigt. Men tempoet er nu sat pænt & tiltrængt ned igen.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 
Skønne Maja. Tak fordi du deler fra så nyt et sted. Jeg har selv for nyligt insisteret mig igennem processen og frygten for hjemmets store bordsav. Og hvilken frihedsfølelse.
Tillykke med bogen, dørkarmen og det hele.
Efter at jeg besøgte dig i 18, har jeg sparet sammen til en yurt. Hvad kommer din til at koste, i købte materialer?
LikeLike
Kære Hanne, hvor er det hyggeligt at vide du læser med her – og fantastisk at du også har oplevet den sejr, det er at erobre en ‘farlig’ maskine!
I forhold til yurt, så er det meget svært at sætte tal på. Og jeg har også lyst til som det første at sige, at en yurt hverken er en særlig billig eller nem boligtype. Der skal nok være ret meget kærlighed til den, for at det giver mening. Men fordi jeg selv elsker yurten, vil jeg jo gerne anbefale den, bare med de her forbehold: Den er fugtfølsom, og egentlig udviklet til at klare tør kulde på stepperne. Her i Skandinavien kræver den hyggig udluftning og regelmæssig opvarmning for at stoffet ikke skal mugne/rådne/det der er værre.
Hvis du vil købe en yurt vil jeg anbefale dig at kigge hos https://theredtentcompany.com/ – et tysk firma, drevet af en virkelig dygtig kvinde, der bruger yderstof som er tilpasset det fugtigere klima. Det er næsten det vigtigste at vide, og de klassiske mongolske varianter går hurtigt til. Hos hende kan du bestille en komplet yurt og får virkelig god kvalitet for pengene!
Jeg køber både yderbeklædning og uldfilt-isolering der, og det koster ca 30.000 kr. Men alt andet – vægge, tag, gulv og fundament – bygger vi selv. Udover at materialerne til gulvet (lægter/isolering/gulvbrædder/diverse) koster omkring 10.000 kr kan jeg ikke rigtig sætte tal på. Hvis man køber en færdig yurt (uden gulv), tror jeg standardprisen er omkring 70-80.000 kr, men her er væggenes flet-skelet og tagpindene tit lavet af skiveskåret træ. Vi er så heldige at vi har tilgang til nøddestokke, som vi selv fælder, afbarker, damper, fletter og lakerer. En løsning, som jeg personligt synes er både smuk og meningsfuld i forhold til gør-det-selv og lokal-produktions-princippet. Men er du vimmer, det tager lang tid, så hvis det skulle gøres om i et tidsregnskab tør jeg slet ikke tænke på hvor dyr min yurt egentlig bliver.
En anden mulighed, som jeg nok mest vil anbefale, det er at holde øje med brugte yurte til salg på fx dba, her dukker indimellem nogle op. Men husk at tænk med, hvad de forskellige ting, som for det meste ikke følger med, koster ved siden af, så du ikke køber for dyrt. Og ja, husk at de klassiske importerede yurte tit kommer med yderbeklædning, som er sart over for fugt.
Held og lykke med projekt yurt – og spørg endelig igen, hvis der er mere du vil vide 🙂
LikeLike
Mange tak. Det ræsonnerer fint. Jeg vender helt sikkert tilbage.
Kys til jer alle
Hanne
LikeLike