Alene med en dræbersav …

Jeg ser lidt goofy ud på billedet, men det beskriver meget godt følelsen jeg har. Fordi hvis der er noget, jeg ikke selv havde troet, så er det at jeg – helt alene – kunne bygge en dørkarm!

Denne sommer har været … intens. For at sige det mildt. Romanen burde have været færdig i foråret, men slutningen blev ved med at være forkert. Åben, diffus, og det kan man argumentere for, og det havde jeg også længe gjort, men med mig selv vidste jeg bare at det ikke var rigtig godt. Og så, i ellevte time, så vidste jeg pludselig hvad problemet var! Og hvordan det skulle løses! Udfordringen var så at lave den faktisk enormt omfattende omskrivning hurtigt nok til at udgivelsen ikke blev udskudt (for meget). Så en hel måned af sommeren har jeg været i det skøreste, hektiske skrivehi. Som også var det lykkeligste, fordi bogen endelig landede i sig selv, og paradoksalt nok endelig igen lignede den ide/drøm jeg havde helt fra begyndelsen. Tiende august afleverede jeg det færdige manuskript til Forlaget. Tilfreds, træt, men også pænt speedet.

Man plejer at råde forfattere til at gå i gang med næste bog, så snart sidste punktum er sat – simpelthen for at undgå den nedturstomhed, som følger efter at have været så massivt opslugt af en skriveproces. På en måde har jeg fulgt det råd, jeg er så bare gået igang med at bygge i stedet. Jeg havde en uge, hvor jeg var helt alene i dagtimerne, før tre arbejdsgæster ankom og Simons byggeferie begyndte. Mine forældre var på Island, ellers havde jeg sikkert bedt min far om hjælp til ca alt. Især fordi dørkarms-byggeriet involverede den sav, som jeg kalder dræbersaven.

Men her var jeg altså, alene hjemme, ingen roman at speedskrive på og med en dør, som manglede en karm. Jeg gik lidt rundt om mig selv, men så fandt jeg en gammel karm i stalden, hvor jeg kunne bruge samlingerne som skabelon for min egen. Næste trin var at overvinde frygten og brugte dræbersaven til at save nogle gamle genbrugslægter til i de rette mål og save indhakket hvor døren skal sidde. Detaljerne i samlingerne lavede jeg med japansav og stemmejern og … nu kan jeg så lave en dørkarm!?!!?!!

Siden er både dør og karm malet grønne, og skal jo sidde i min nye yurt. Der kommer flere billeder efterhånden som det bliver færdigt. Men tempoet er nu sat pænt & tiltrængt ned igen.

1 Comment

  1. Skønne Maja. Tak fordi du deler fra så nyt et sted. Jeg har selv for nyligt insisteret mig igennem processen og frygten for hjemmets store bordsav. Og hvilken frihedsfølelse.
    Tillykke med bogen, dørkarmen og det hele.
    Efter at jeg besøgte dig i 18, har jeg sparet sammen til en yurt. Hvad kommer din til at koste, i købte materialer?

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s