I dag er det efterårsjævndøgn og det er altsammen bare noget vi leger.

Vi leger med ord og systemer, skriver alting ned i koder, som vi forstår fordi de er vores. Vores sprog, vores lov, vores definition af liv. Men. Alting fandtes allerede før os og vi findes altid allerede som bevægelsen mod råd, mod muld, mod støv.

Det jeg skriver nu, står også (men lidt anderledes) i min nye bog. Jeg har skrevet og skrevet i et forsøg på at komme om bagved de ord og systemer, som jeg føler spærrer for at jeg bare ER. Er mere i, mere med. Naturen. Det ord er det mest forræderiske af dem alle, det vil jeg aldrig, aldrig stole på som forklaring på noget som helst.

Men hvad kan vi så stole på? I dag begynder det astronomiske efterår, og trods min modstand mod tiden som tal og kun fremadskridende (nejnejnej, tiden er cyklisk, både-og, og floden er altid OG aldrig den samme at krydse), så kan jeg ikke afvise at det er noget at hvile i.

Lige siden jeg flyttede ud i skoven er årstidernes skifte blevet vigtige for mig. Vintersolhverv var den første overgang jeg aktivt begyndte at … fejre, er ikke det rigtige ord … Det, jeg gør, varierer fra år til år, men hver gang gør jeg noget, som aktivt placerer mig ude & nærværende i bevidstheden om den tid, der er så meget mere end min bevidsthed kan rumme. Og mens jeg skrev ‘Når vi rejser til Mars’, arbejdede jeg med en udvidelse af det.

Det er så paradoksalt og svært at sætte ord på, fordi mine forsøg jo netop handler om at nå noget ordløst. Men samtidig er sproget for mig det, der gør det muligt for mig at række ud. Jeg siger ikke at det er godt eller den eneste mulighed, jeg siger bare at lige nu er det det, der giver mig en følelse af at nå lidt længere i den retning jeg gerne vil.

Jeg har nemlig en drøm.

En drøm om et liv, hvor hver dags tid er bestemt af vejr og vind og årstidernes altid igangværende skiften.

Det er ikke nemt,

skolebussen kører klokken 7:28 uanset hvad jeg synes, alting omkring mig skubber tiden ind i stramme rammer.

Altså. Det, jeg vil sige, med mine billeder af cirkler og famlende ord, er at:

Overgangene er vigtige at være i. Være og blive og hvile, bare lidt …

Men overgangene findes også, når kalenderen ikke minder os om det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s