Et godt mål for ca alt

I dag blev jeg endelig, endelig færdig med at male gamle vinduer, og fra nu af kan jeg koncentrere mig helt om yurtens fundament. I dag begyndte jeg opmålingen og placeringen af de fliser, der skal være under stubbene, som skal være under lægterne, som skal være under gulvet. Yes, der er et stykke vej endnu! Men det føles alligevel som om jeg er nået langt, og som om det måske, faktisk, virkelig kommer til at lykkes at blive færdig før … nytår? Det er vel et godt mål for ca alt.

Og så blev jeg bekræftet i at min byggeplads-bænk var en god ide, fx sidder jeg på den lige nu, lidt træt i ryggen men meget tilfreds med udsigten!

Billedet herunder viser hvordan de fleste af mine haveplaner bliver til. Et bed kan være længe i den tilstand, hvor jeg bare flytter rundt på grene indtil jeg er helt sikker på placeringen. I dag tog jeg billedet, fordi jeg altid savner før-billederne senere – så altså, til næste sommer vokser der noget yndigt der, på stien mod min yurt:

De sidste to billeder er fra den nu hønsesikrede skovhave in spe. Jeg rydder lige så stille op efter hønsene og flytter småplanter ind, som jeg har flyttet med og plantet om, først fra Värmland til skåne, og nu fra de steder her på grunden, hvor de har overvintret. Jeg glææææder mig sådan til næste år, på den anden side af yurtebyggeriet, hvor jeg mest skal være i haven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s