Pludselig skete det, nu findes den, og jeg har det … mærkeligt. Nej, helt ærligt, så var min umiddelbare reaktion da nyheden kom, sådan her: Koldsved, panik, fortrydelse og nejnejnej, hvad har jeg gjort!?!!?!!! Da min kæreste kom hjem fra arbejde, sagde jeg: Nu er bogen trykt MEN SIG DET IKKE TIL NOGEN!!! Da han helt glad sagde tillykke, svarede jeg: Nej, sådan er det ikke, vi skal ikke snakke om det! Jamen altså, der er bare virkelig mange underlige faser i at skrive en bog …
Nu leger jeg, at har jeg det lidt bedre med at vi nu er et skridt tættere på at bogen skal læses af andre. (Hvad står der egentlig i den? Jeg kan pludselig ingenting huske? Det er så nøgentnøgentnøgent, jeg har hundrede procent fortrudt ALT). Suk. Og så er der heldigvis fliser, der skal graves ned, det er et mudret knokkelarbejde og jeg kunne ikke være mere taknemlig for at have det lige nu!
(Og det skal nok blive godt igen, jeg ved det, jeg ved det, bortset fra at jeg lige nu ikke VED det) (Og bogen udkommer 27 oktober, og der bliver en reception i København (enten onsdag eller fredag d. 29.) hvor ALLE skal komme, for midt i panikken glæder jeg mig bare sådan til at fejre!) (Men jeg kan altså ikke love at nogen får lov til at læse bogen. Måske må I ae den lidt, og holde den lidt, måske) (og jeg ved ingenting om tid eller sted endnu, men når jeg gør, så fortæller jeg det her&der&overalt.)
Og det sidste billede, det er af hønsene, som holder deres siesta i bøgekrattet lige ved siden af byggepladsen, det er megahyggeligt at de altid er lige i nærheden.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 