Politikens Boghal på onsdag (og alt muligt andet er sket og sker)

Jeg kan faktisk ikke helt følge med … Eller, jeg når det jo, men jeg har ikke før oplevet at tingene sker så hurtigt at jeg ikke har tid til at fortælle om det imens!

Det er afgjort et luksusproblem, men alligevel noget jeg lige skal finde mine ben i.

Nu fortæller jeg meget hurtigt hvor du kan møde mig i næste uge, og hvad sidste uge bød på – og så har jeg altså stadig nogle spændende kaniner, jeg glæder mig til at slippe ud af hatten (suspense, suspense)

I morgen, onsdag, er jeg i Politikens Boghal til en samtale mellem mig og Andrea Hejlskov. Vi har jo kendt hinanden i nu otte, omvæltende skovlivs år, men det er allerførste gang vi skal optræde sammen offentligt! Det glæder jeg mig virkelig til. Vi skal snakke om vores nye bøger, min roman ‘Når vi rejser til Mars’ og Andreas ‘Vølve’, og vi skal selv styre hele samtalen, ha, det bliver vildt!

Næste torsdag er jeg så i Thiemers Magasin. Her skal jeg snakke med Nina Poulsen om min bog, og jeg ved bare at hendes spørgsmål bliver af den slags, som gør at jeg selv bliver klogere på min bog undervejs.

(Der er også et arrangement i Brøgs Litteraturbar undervejs, dato for det kommer senere.)

Og så det, der skete i sidste uge …

Fredag var der et interview i Information om papirkrisens betydning for bogbranchen, hvor både jeg og min forlægger Anders Jørgen Mogensen er citeret for nogle, synes jeg selv, vigtige anderledes perspektiver end dem, de store forlag har. Det er simpelthen to vidt forskellige verdner vi repræsenterer, og jeg er virkelig, virkelig glad for at jeg ikke er i den, hvor man kan ‘trykke trykkerierne på maven’ så man er sikker på at komme først i køen.

Lørdag morgen var jeg i P1 Morgen, hvor jeg fik mulighed for at følge op på interviewet i Politiken. Man kan høre mig en snakke ca en halv time inde i programmet her.

Jeg har også brugt noget tid i løbet af ugen på at lave 25 håndsyede hæfter, som nu bliver sendt ud i boghandlere. Det er selvfølgelig mit mikro-gør-det-selv-bud på et reklamestunt, men også en meget ærlig kærlighedserklæring til de fysiske boghandlere. Det kan man læse mere om her.

Sidst, men VIRKELIG ikke mindst, så opnåede jeg i sidste uge den ære at min bog blev et meme i Blågårdens Biblioteks instagramprofil. Altså, egentlig kunne det jo have været det eneste, der var sket, og så havde jeg været mindst lige så overvældet …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s