Hele den time-lange samtale mellem mig og Andrea Hejlskov i Politikens Boghal blev livestreamet OG ligger nu på deres insta-profil, så hvis du gik glip af den er det bare no problemo, bjerget kommer til dig!
Inden vi skulle optræde sammen (for første gang nogensinde!), mødtes vi for at planlægge en strategi, sådan at det hele ikke bare endte i venindesludder & pinlige anekdoter fra skoven. (Og selvfølgelig kunne det ikke helt undgås, og jeg indrømmer blankt at det var mig, der flashede den mest pinlige.) Men, altså, vi ses jo ikke lige så tit som dengang for otte år siden, hvor vi var naboer i Värmland, og det var SÅ hyggeligt og som-i-gamle-dage at sidde blødt i sofaen og blive nusset om. Det tror jeg ikke alle ved om Andrea, men hun er den mest omsorgsfulde værtinde man kan tænke sig ❤
