I dag og HELE juleaften er lydbogsudgaven af ‘Når vi rejser til Mars’ på tilbud til 94,95 kr – derefter er det tilbage til normalprisen på 149,95 kr, så der er faktisk en hel tredjedel at spare!
Og hvis du er mere til streaming, så findes lydbogen nu også i kataloget hos hele to forskellige tjenester, nemlig Mofibo og Nextory. (Den kommer også på E-reolen, men først i det nye år.)
Og med det er jeg så småt på vej til at lukke ned for juleferien, jeg håber sådan at alle finder vej til noget godt, selvom smitten spænder eftertrykkeligt ben for mange planer lige nu.
Glædelig alt muligt til alle fra mig og et filtrensdyr, en julemandsbamse, to meget forskellige engle, et lillebitte får og en meget stor klokke.
(Alt kan gøres til symboler, så bare slå jer løs!)


