Yurtebyggeriet har ligget i vinterdvale, og alle mulige andre slags dvale – men nu bygger vi igen! I går var første gang, og selvom vi stadig skal jonglere med vores almindelige hverdags- og arbejdsliv samtidig, så er det altså planen at vi fra nu af skal blive ved til den er færdig.
Og min plan her, er at jeg hver onsdag giver et lille indblik i ugens fremskridt. Billedet herunder viser hvor langt, vi var nået før byggepladsen blev lukket ned i efteråret:
Det er nemlig selve fundamentet, vi nu arbejder på. I de sidste ti måneder har min kæreste, Simon, haft fuldtidsarbejde med timelang pendleafstand, og jeg har jo haft en smule travlt med at færdigskrive og udgive min roman. Så alt er sket i korte ryk, for at blive efterladt igen lææænge. Hvis man vil have et overblik over den langstrakte byggeproces fra sidste forår og til nu, så er de blogindlæg samlet her, og der er også en del at finde på Instagram fra august, hvor vi havde en intensiv byggeperiode på selve yurteskellettet.
Status på byggeriet er kort sagt at den er et samlesæt bestående af fundament, gulv med isolering, tag- og vægskelet, vindues- og dørsektioner, vægbeklædning og uldisolering og en overbygget veranda.
Beklædning og isolering er forlængst syet og på vej fra Tyskland. Alt andet laver vi selv, alt er påbegyndt, noget ca halvvejs, men absolut intet er færdigt.
Sidste gang der skete noget, var i efteråret, hvor Simon og mig hentede en hel masse fliser, der var blevet tilovers efter en modernisering i en parcelhushave i Halmstad, og mine forældre hjalp med at hente sand fra den lokale grusgrav og sætte første gulvsektion op.
Det var derfra mig og Simon begyndte i går. Vi havde kun nogle eftermiddagstimer, og det var virkelig en rusty&dusty omgang, hvor vi skulle genopfriske ALT. Men alligevel nåede vi faktisk at opmåle til to rækker mere og lægge alle fliser fast & i vater, sådan at endnu en gulvsektion kan komme op:
Jeg vil med det samme sige, at jeg intet overblik har over hvor mange dage vi reelt får tid til at bygge videre i løbet af næste uge, så det er ikke sikkert at næste onsdags foto-overblik bliver væsentlig anderledes end dette, men! Det føles alligevel ret fantastisk på forårsglædemåden at være i gang igen.
Igen.
Og tænk engang, lige pludselig, en dag, så får Simons yurt sin helt egen yurtenabo …
Maja Elverkilde // Pote Produktion 