Yurtebyggeri uge 14

Her er ugens yurtebyggeri i billeder – og i denne uge blev vi helt færdige med selve cirklens fundament-skelet. Fra nu af skal vi samle en hel masse løse ender som hver især er relativt små og ikke særligt synlige, men derfor tager det hele jo tid alligevel. Jeg kommer til at blive endnu mere glad for at lave de her uge-rapporter netop den næste tid, så jeg kan forstå hvad det er, der skal ske før yurten endelig kan komme op og stå …

Her kan man se hvor langt vi var nået i sidste uge – og her er yurtecirklen før allersidste ende-række er kommet på:

Og herunder er den færdige cirkel med plads til døren, som kommer til at gå 30 centimeter ned under yurtens gulv. Det forreste midterstykke på billedet skal også saves af, så der bliver en lille entré med et trappetrin op, men vi har ladet det være på indtil videre, fordi vi mangler at stabilisere samlingerne på entréens sider lidt bedre.

Og her er et billede af udsigten til byggepladsen inde fra Simons yurt. Efter en måneds uafbrudt solskin har der i denne uge været en del pludselige snevejr. Selvfølgelig sker det lige præcis nu, hvor vi har tid til at bygge hver dag …

Men ca hver anden dag smelter sneen igen og så er anemonerne sådan her:

I ugen der er gået, brugte jeg en hel dag på at gennemtænke den overdækkede veranda, der skal være foran yurtens døråbning. Den oprindelige plan var at bygge verandaens fundament sammen med det til entreen, der skal understøtte indgangsdøren. Efter at have lavet en prøveopsætning med løse lister, og tegnet det hele op igen, besluttede jeg at lave entréen adskilt fra verandaen. Af flere grunde, men mest fordi det vil være nemmere at sikre at der ikke kommer vand ind udefra, hvis det indvendige entrégulv er adskilt fra det udvendige verandagulv. Næstmest for at fokusere på at få selve yurten færdig hurtigst muligt, verandaen er en ret simpel tilføjelse bagefter. (Bortset fra at jeg lige har fundet ud af at et græstag vil være det helt rigtige match til yurten …. og det er så den næst-næst-vigtigste grund, som er at jeg har en tendens til hele tiden at gøre mine planer større og mere komplicerede i stedet for faktisk at blive færdig.)

I hvert fald, her er en slags skitse for verandaens fundament:

Som nu er sat på pause, og i stedet er der gravet fliser ned til det lille entre-fundament. (De mangler stadig at få sand under sig, så hvis det ser skævt ud, er det rigtigt nok denne gang.)

Imens jeg arbejder med entréens fundament er Simon gået videre med at afbarke de sidste tagpinde. Det fik jeg ikke rigtig et godt billede af, så her er i stedet et billede af tirsdagens dramatiske himmel over Simons yurtetag:

Og her er de sidste tagpinde, der mangler at blive afbarket:

Der er 48 tagpinde i alt, og udover at afbarkes skal de også spidses til og lakeres. Det sidste kræver at det bliver noget varmere end det er for tiden, så det håber jeg snart sker. I det hele taget glæder jeg mig til det bliver sådan rigtig forår og træerne springer ud.

Fordi, når jeg ser på farverne på billedet herunder, hvor man ser den kommende sti til yurten og et bed, der er ved at blive anlagt bl.a. med opgravede græstørv fra byggepladsen … så, tja, jeg er en smule træt af brunt & gråt, må jeg indrømme.

Det sidste der skete før denne uges status er faktisk ret stort: Yurtens tag, vægge og uldisolering er ankommet! Det er syet i Tyskland af The Red Tent Company. Det er et firma drevet af en virkelig dygtig kvinde, der syr på bestilling og alt er tilpasset lige præcis min fusions-yurt.

Det betyder at alle de store dele til yurten faktisk er her, og det er meget, meget spændende. Jeg ved ikke om det er nu, man skal begynde at lave væddemål om hvornår den faktisk står der? Eller om det er at udfordre byggeskæbnen sådan lige rigeligt? Hvis man ser på vejrudsigten for de næste uger, så er det vist klogest at lade være!