Jeg tænker lidt ekstra over mine kredsløb i de her dage, hvor jeg forbereder mig til samtalesalon’en om affald. Mest tænker jeg over hvor heldig jeg er, at det overhovedet er muligt for mig at eksperimentere så meget.
Mit afløbsbed, mit brændekomfur, brøndvand, regnvand, muldkomposteringsdas. Min skovkøkkenhave, der nu i to år har været i en anlægningsproces på ‘jegharegentligikketidmenkanikkeladevære’måden. Når det bliver forår er jorden så klar – og det er jeg også!!
Men så tænker jeg også meget på livet i byen.
På lejligheder, mennesker der af en masse grunde bor tæt, frivilligt, eller fordi det er det mulige. Byer er, på godt og ondt, mange menneskers hverdagsvilkår. Og med det følger en masse infrastruktur.”
Min lille infrastruktur kan ikke 1:1 overføres til byliv. Men kan nogle dele? Hvilke, hvordan, den slags tænker jeg over.
Jeg tænker over det, fordi det for mig virker så åbenlyst at de eksisterende løsninger har en slagside så stor. Nogle af dem, ikke alle, og allermest synes jeg bare der skal være mere at vælge imellem. For alle.
Jeg synes alternativer skal normaliseres.
Jeg er ærgerlig over det eksotificeringsfilter mit skovlivs hverdagslighed forsvinder i.
At nogle ser, længes og så afskriver det som mulighed.
Jeg ser det som et stort problem i omstillingen til en ny klimavirkelighed.
Kom i morgen kl 19 på Kulturhuset Islandsbryggge
hvis du vil være med til opfinde nye former for hverdagens kredsløb og affald 
Gæst: Lina Katan, phd., specialkonsulent i Dansk Affaldsforening
Emne: Alt det affald vi hele tiden skaber
Maja Elverkilde // Pote Produktion 