Skal vi bo på månen? Svaret er ja, og det er ikke mit svar, det er bare stille og roligt et faktum at permanente bosættelser er på vej. Også hurtigere end de fleste tror.
I aften er jeg med i et ekspertpanel, der skal diskutere netop det: mennesket & månen 
de andre deltagere er astrofysikere og jurister, og som sådan klart definerede eksperter i klart definerede områder. Jeg tror aldrig jeg er blevet kaldt ekspert før? Jeg funderer meget over den titel, som noget jeg skal være i aften.
Hverdags-aktivist, det er et ord jeg selv bruger.
Og jeg mener virkelig meget om virkelig mange ting. Fx mener jeg oprigtigt at byer er en dårlig opfindelse. Asfalt, fortove, neonlys døgnet rundt, kloakering og udsugningsanlæg – alle de udsving, der med vold og magt fikseres i en jævn, lunken strøm. Jeg har så svært ved at se, hvordan det enkelte menneskes forståelse af sig selv som del af uendelig mange andre livsformers kredsløb for alvor skal mærkes. Mærkes med kroppen og påvirke hver eneste beslutning.
Min hverdags-aktivisme er at vælge fra, og noget virker ekstremt.
Jeg ville ønske det var helt normalt.
Og selvfølgelig er jeg ret skeptisk overfor menneskets projekt på månen, især det som handler om at hente energikilder ned til jorden, så vi kan fortsætte videre ad den asfalterede, snorlige vej mod mindre modstand.
Samtidig.
På den anden side.
Vi ved, at en fremtid som intergalaktiske nomadevæsner er eneste mulighed om de der mange milliarder år, når solen brænder ud. Hvordan kan jeg nu sige nej til de praktiske forberedelser, der skal redde menneskeheden i fremtiden? At gå i gang nu, er faktisk bare rettidig omhu.
Og det er vist her min titel som ekspert kommer ind i billedet – det er det samme, som når velmenende mennesker bekymret siger: Nu overtænker du det vist lidt, Maja. Ja, jeg tænker over det, og tænker videre og læser om absolut alt og sætter tingene sammen på nye måder.
Fx vil jeg i aften medbringe Shekufe Heiberg‘s utopiske bioscifi Nødder og oprigtigt insistere på at vi overvejer, om vi nu virkelig er helt sikre på at månen ikke er levende? Jeg mener, hvorfor er det egentlig os – mennesker – der har retten til at definere liv?
Maja Elverkilde // Pote Produktion 