‘Befri Jorden’ er en aktion som foregår foran Christiansborg d. 28. april og den stiller krav til politikerne om at leve op til beslutninger, de selv har været med til at tage.
30% af den danske jord skal være jordens egen.
(Og mere, man kan læse mere om det hele på aktionens side.)
Jeg vil gerne deltage med min krop til at gøre den stemme meget stærk. Jeg vil også rigtig gerne bruge min stemme her til at brede ideen om at møde op.
Jeg pusler lidt med en idé om at jeg skal forsøge at få 5 mennesker, som ikke ellers havde tænkt sig at deltage i aktionen til være med. Og så få de 5 mennesker til at få 5 de kender til også at komme.
Og så videre.
En slags kædebrev. Eller pyramidespil? Nej, som den der fangeleg i skolegården, hvor man løb rundt arm i arm og kæden blev længere efterhånden som flere blev fanget?
Nej, som ringe i vandet, der breder sig udad og måske møder andre ringe, der er i gang med samme bevægelse.
Jeg skal lige arbejde lidt med metaforerne og formuleringerne, men det er noget i den stil jeg går og tænker på. Hvis nogen har nogle ideer til hvordan det kan gøres bedre, vildere, sjovere, så sig endelig til!
Men først og fremmest er dette et spørgsmål til dig, der læser om aktionen og tænker: Ja, ja, det er da meget godt altsammen, men ikke noget for mig.
Hvorfor er det ikke noget for dig?
For mit eget vedkommende har jeg altid haft indbygget modstand mod ‘folk der mener ting i flok’, så jeg kunne også spørge mig selv.
Svaret ville især være at jeg er bange for den ensretning der sker indenfor flokken selv. Gruppedynamik hvor nuancerne, tvivlen og modsætningerne ikke får lov at findes.
Men hvad er din modstand? Det synes jeg vi skal stoppe lidt op ved, snakke om – fordi måske er det reelt. Måske er det her ikke den rigtige vej for alle.
Men måske er der også noget, vi tror vi ved, som står i vejen for noget flokken kan?
Maja Elverkilde // Pote Produktion 