poncho og W på vej
Jeg hedder Maja Elverkilde og da jeg i efteråret 2013 flyttede til Sverige – langt ud i skoven, hovedkuls og vildt primitivt – viste det sig at være alt det jeg havde drømt om! Det skriver jeg om her – om at leve i overensstemmelse med mine værdier og tæt på naturen, om håndkraft og jordforbindelse.

Men før jeg flyttede blev jeg mor, det var i 2011. Drengen er den dejligste, men det var en kolbøttetur med brat opvågning for mig, som ellers havde levet uden for alvor at tage stilling til mit liv. Han var 2 1/2 da jeg tog ham under armen og flyttede, nu er han blevet 7 og går i skole.

Skovlivet er stadig mit drømmeliv, men det er også hverdag. Der er idealer og der er kompromisser. Hver dag er en balancegang, og tvivlen er med i alt. Det skriver jeg også om.

Og jeg skriver fordi: Jeg tror på historiernes kraft, jeg tror på at dele for at hele. Jeg skriver, fordi jeg selv læser med, hvor andre deler. Jeg skriver for selv at forstå, og fordi det er det eneste, jeg altid har gjort, der er ikke noget før.

DSC_2778

 Tidslinje:

(en all inclusive-version)

  • Født d. 24. april 1975 i Tromsø, Norge. Har boet i Danmark siden jeg var halvandet år gammel.tidslinje
  • Opvokset i Nørholm, Nordjylland, på et nedlagt landbrug, hvor jeg havde kanin, kat og hest. Hver gang jeg læste en god bog forsøgte jeg bagefter at skrive den samme bog selv. Jeg havde urimeligt mange påklædningsdukker og tegnede en gang identiske, brune kostskoleuniformer til dem alle, fordi jeg havde læst en romantisk ungdomsbog om en forældreløs kostskolepige. Udenfor byggede jeg fx sneglefarme, og farvesorterede sneglene. Jeg turde ikke tænde et gasblus eller køre alene med bus før jeg blev 12, men gik i smug i Jomfru Ane Gade fra jeg var 15 med min veninde fra børnehaveklassen, som stadig er den, jeg griner mest sammen med.
  • SOMMER 1994: Arbejdede på Burger King, blev sproglig student fra Aalborg Katedralskole, fik min første kæreste midt i fejringerne. Anede ikke hvad der skulle ske bagefter, men alle andre skulle noget spændende, så jeg erklærede at jeg skulle til Paris og være tjener. Så hang jeg på den, og jeg gennemførte på hasarderet vis, ved at rejse afsted kun med et hotelværelse booket til de tre første dage. Det var første gang jeg overraskede mig selv, og der gik lang tid før det skete igen.
  • SOMMER 1995: Kom tilbage og turde ikke sige højt at jeg ville være forfatter, så jeg begyndte på danskstudiet i Aalborg, var en mildest talt halvhjertet studerende. Efter 2 og et halvt år sammen gik jeg fra min første kæreste, og det blev et mønster.
  • EFTERÅR 1997: Var udvekslingsstuderende i Åbo, Finland. Blandt de bedste minder er en hyttetur med andre udvekslingsstuderende, hvor vi blev inviteret over til nabohytten for at danse tango med pensionerede brandmænd i joggingdragter. Langt ude i en skov til en skrattende transistorradio. (I Åbo begyndte jeg også til tango med min fine ven José, en gudesmuk portugiser – som desværre var kæreste med den blonde dansker Mette, men pyt, jeg havde jo også en kæreste, der ventede hjemme – men det viste sig at være disko-undervisning i stedet, med en dybt alvorlig finsk mand som underviser og blinkende diskokugle i loftet. Vi blev smidt ud fordi vi fnisede for meget, nu ærgrer jeg mig lidt over alt det diskodans jeg ikke har lært.)
    tidslinje
  • Flyttede til København i FORÅRET 1998 og sagde for første gang højt at jeg ville være forfatter. Det var meget pinligt. Pinligt har altid været min akilleshæl, der hvor jeg går i stå på forhånd.
  • Så de NÆSTE OTTE ÅR gik med at jeg skrev og skrev uden for alvor at turde skrive, mens jeg gik et halvt år på et skrivekursus på en daghøjskole, som nu er nedlagt, studerede etnologi og moderne kultur uden at skrive speciale, og arbejdede som handicapmedhjælper i 2 år og som sekretær i 8 år. Imens havde jeg 3 forskellige kærester, alle forhold varede nøjagtig 2 1/2 år før jeg gik. (Og i alle forhold har jeg brugt urimeligt meget tid på at se tv-serier i stedet for at forholde mig til mit liv.)
  • Men: OMKRING 2006 fandt jeg endelig ud af hvorfor jeg ikke turde skrive for alvor, og begyndte at skrive for alvor, og skrev og skrev …
  • Og i AUGUST 2008 debuterede jeg med novellesamlingen ‘Alt det der er mit’ på Borgens Forlag. (Den er udsolgt nu, men kan lånes på biblioteket)
  • BAGEFTER troede jeg at alt det svære var overstået, og at NU var jeg forfatter og havde styr på det shit. Desværre havde jeg glemt alt, jeg netop havde forstået, og i stedet for at gøre noget ved det, så jeg helt utrolig mange tv-serier. Har samtidig aldrig ikke-skrevet, så undervejs skrev jeg to hele bøger i en hestebogs-serie, som nåede at blive planlagt til udgivelse, før det viste sig at den kolliderede med en hel stime af hestebøger undervejs, og nu ligger de i en skuffe. Jeg skrev også to hele romaner, som ingen fik lov at se, før jeg selv konstaterede at der på side efter side faktisk ingenting stod og kasserede dem. I den periode skrev jeg kun to tekster, som jeg stadig er glad for: ‘Brun Bjørn‘, som var med i Korridors NV-antologi og ‘En dårlig dag’ som var med i Ud og Se med DSBs serie om ritualer. Jeg havde også dengang en blog, og på den skrev jeg i den periode især samtaler som jeg overhørte, eller blev inddraget i, rundt omkring i bl.a. busser og butikskøer. I de år rejste jeg også meget og i  længere perioder med min daværende kæreste, særligt til Istanbul og Syditalien. tidslinje
  • FORÅRET 2011: Jeg blev mor og ingenting var som jeg ville, og jeg kunne ikke længere ignorere det. Til sidst var det så forfærdeligt, at jeg ikke kunne blive i min tv-serie-dvale. Jeg begyndte at turde skrive igen, for alvor.
  • I OKTOBER 2011 rejste jeg til Armenien alene med min dreng, der var 6 måneder gammel. Det var en vigtig rejse, som jeg har skrevet om her.
  • I OKTOBER 2013 flyttede jeg til Sverige, og den historie kan ikke fortælles kort – og er i øvrigt hele omdrejningspunktet for bloggen, som den ser ud i dag. Hvis du er ny læser kan min kalenderfortælling om Decemberbilleder være et godt sted at starte.
  • FORÅRET 2014 udkom min anden novellesamling ‘Det dør man af‘ på Forlaget Republik. I mellemtiden var jeg flyttet i skoven, så folk forventede at den handlede om det, men den er skrevet mens jeg stadig boede i København. Rejsen til Armenien og omvæltningerne i forbindelse med at blive mor spiller en meget større rolle for den bog – hvis man altså leder efter biografiske nøgler.
  • Men livet i skoven har haft indflydelse på min skrivning i meget højere grad end jeg havde forventet – og det skriver jeg mere om på en side for sig (som er på vej).

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s