Denne side er for arrangører af alle slags; biblioteker, højskoler, gymnasier og folkeskoler – men også foreninger og private virksomheder. Det er en samlet oversigt over mine tilbud, som groft sagt kan opdeles i tre kategorier, som knytter sig til: Mit skovliv, mit forfatterskab og det håndlavede. Men det hele fletter sig lige så organisk sammen, som mit liv er levet – og det hele kan også skræddersys til det enkelte arrangements behov. Der findes tilbud både for børn, unge og voksne – og flere af kurserne er fuldstændig aldersirrelevante, så længe man kan lide at bruge sine hænder kreativt!
Skriv hvis du vil have et uforpligtende tilbud på et arrangement, der afviger fra de eksisterende beskrivelser: info@poteproduktion.dk
Indgang 1: Sy en bog
– workshop om håndlavede bøger
Indgang 2: Forfatterbesøg i skoler
– litteraturundervisning med samfundsvinkel
Indgang 3: Drømmefælden – et skovlivsforedrag
– historien om at flytte langt ud i skoven som enlig mor til et blebarn
Siden jeg debuterede i 2008 har jeg regelmæssigt været ude, både som underviser, oplæser og foredragsholder, og lægger stor vægt på at deltagerne selv får mulighed for at deltage aktivt, og engagerer med konkrete opgaver og spørgsmål. Jeg får gode tilbagemeldinger for min meget dynamiske, personlige tilgang, som kan åbne op for ærlige samtaler om også de tungere emner.