Digt *5

Hugge brænde, at kendeknastens indadtrækkende kraft, vendetræet den rigtige vej såsimpelt som modsatden retning det vokser ikke opad nedad barken udaddet har jeg lært, det er ikke sværtMen jeg vælger gran somkun næsten og næsten ikkegir sig mod alle mine kræfter, som ikke slår tilsom kun min tyngde oghøjt hævet over hovedetmitøksens skarpe blad ned [...]

Digt *4

Du fylder sæk efter sæk med plante efter plante, i daggræskar med stikkende stilke, du viser mig dine fingre, ruog der, på tomlens yderste spids, har kniven skåreten flænge, blod, mit løber også ud, nedalt falder og som sådanpasser det som hånd i handske og fod i hose og dig i mig atDet er efterår, [...]

Digt *3

Hvepse kravler i vindueskarmen, døendeligger på gulvet, hver dag nye, tørrehylstre, som efterlades og efteråret har altidværet min yndlingstidDet bagvendte ved mig at begyndelsen er bedstmed en slutning, som er kendt ogdyrekøbt, det bristede, det jegmistede, sår jeg piller i og plejerUde er oktoberbirken som guld, faldendeblade, også de overalt, lægger sig til rette, til [...]

Digt *2

Det muselig, halvt opløst i en godt gemt spandmed vand, er mit egetaffald, trods alt er det mig selvder har glemt den fælde og den sødlige lugtder hænger i køkkenet, er ikke den værsteAndres skrald. Midebefængte madrester, dåserrustne skruer, flasker, dunke, gipsplader, plasticJeg bor i skoven, i et nysseligt hus, rødt træjeg har en turbobil, [...]

Digt *1

p { margin-bottom: 0.25cm; line-height: 120%; } Det indtrængende jeg troedejeg forlod, det land kystomkransetnu er jeg fastlands, fra femten grader til frostdet samme døgn, det er sketI dag. En hel dag, en lang dag. GråAlle lys i alle stager tændt menflammerne udblødes, opædes af denfarve, dens fugtige mathedBjælkehuset er skjult af profilbrædder ude, indeaf [...]