‘Hjem’ er en liste-tekst om fordele og ulemper ved forskellige måder at bo på. ‘Hjem’ er også dokumentering af en skriveproces, hvor teksten fra begyndelsen skrives som færdige bøger. Den første version er et simpelt, håndsyet hæfte af foldet A4-papir, lyn-skrevet med blyant. Efterfølgende er hver gennemskrivning foretaget i gradvis mere avancerede bogformer.
‘Hjem’ findes pt. i fire versioner. De tre første er skitser og udkast skrevet til mig selv, den fjerde er en færdigredigeret version, som er indlejret i en kasseret biblioteksbog, med illustrationer fra en faktabog om jorden, og med en udskåret nøgle-æske i bogens sammenlimede sider.
‘Hjem, version 4’ kan læses i sin helhed her.
HJEM VERSION 1: I forsommeren 2017 flyttede jeg ud af mit svenske skovhus og ind i et telt på skovgrundens fjerneste hjørne. Efter to måneder købte jeg en tipi, og først i begyndelsen af november overgav jeg mig til kulden, og vi flyttede ind i huset igen.
Den første version af ‘Hjem’ blev håndskrevet mens jeg stadig boede i min teltlejr. Listerne om fordele og ulemper ved forskellige måder at bo på, er skrevet med blyant på sammenfoldet kopipapir, syet sammen i ryggen efter den enkle metode saddle stitch.
Jeg laver ofte den slags hurtige hæfter til skitser og udkast. Nogle gange er der ikke mere i idéen end de første, løse tanker – andre gange udvikler det sig over tid til færdige tekster. Uanset det videre forløb er skitsehæfterne blevet et værdifuldt redskab for mig – de fungerer som en dokumentering af en proces, der hjælper mig til at huske, hvad jeg er optaget af over tid.
HJEM VERSION 2: Den anden version af ‘Hjem’ er min første redigering af teksten, og dermed en beslutning om at de umiddelbare tanker var værd at arbejde videre på. Den anden version har samtidig fået en grundigere udformning. Farvet omslagspapir, sirligere håndskrift; små ting som er udtryk for at jeg har valgt at bruge mere tid på teksten.
Siden jeg begyndte at lave de håndlavede bøger, har jeg opdaget at det betyder noget for mig i selve skriveprocessen at følge spontane indskydelser helt til dørs med det samme. Når jeg gør mindre tekster til færdig bøger, hver gang jeg arbejder med dem, bliver de aldrig til hængepartier, som tynger og nager. Hver gang jeg lægger sådan en tekst til side, er den principielt færdig. Om sådan en tekst nogensinde skal læses af andre, er ikke vigtigt. Det vigtige er at jeg har skrevet en tanke helt ud, jeg har taget den alvorligt og givet den en form.
Hvis der aldrig var kommet flere versioner af ‘Hjem’, ville jeg stadig have de to første hæfter som fysiske manifestationer af en tankeproces. Værdifulde for mig, som et tankegrundlag at skrive videre på. Men det viste sig at være en tekst, jeg havde lyst til at redigere endnu en gang …
HJEM VERSION 3: Den tredje version af ‘Hjem’ er skrevet på skrivemaskine. Indtil da havde ordene kun eksisteret som håndskrevne, tilmed blyants-skrevne, så lette at viske ud.
Reproduktion af ordene er endnu en ting, der har fået større betydning for mig i arbejdet med det håndlavede. Vi lever i en verden, hvor ord spyttes ud i et tempo, så ingen kan følge med. Det er fortvivlende at vide, hvor meget jeg aldrig når at læse. Som forfatter til endnu flere ord, og tilmed en af dem, der ligesom altid har for mange ord ude at svæve på en gang, er jeg blevet optaget af selve beslutningerne om hvordan ord skal findes.
Skal hver en sætning, jeg selv synes er vigtig, nødvendigvis være tilgængelig for alle? Er masseproduktion og stadionkoncert-tilstande alle teksters højeste mål?
Nej, ikke alle. Ikke hvis du spørger mig. I stedet hælder jeg til en helt anden målestok, som handler om det møde, der kan være mellem ordene og deres læser. Det møde kan betyde noget, og den betydning kan findes uafhængig af antal. Én tekst kan være vigtig for ét menneske. Teksten er først og fremmest vigtig for den, som skriver den. Jeg er altid mine egne teksters vigtigste læser. Det er nok til at en tekst er berettiget til at findes i et håndskrevet hæfte.
Nogle gange er mine ord relevante for en anden end mig selv. Nogle tekster kan vise sig at være vigtige for flere. Ti-hundrede-tusind – antallet er stadig ikke vigtigt. Det eneste, der betyder noget er om der foregår et møde mellem ordene og læserne. Jeg kan som forfatter ikke vide, for hvem og hvordan en tekst kan betyde noget. Det eneste jeg kan, er at vælge hvor tilgængelige mine ord skal være. Teksterne skal findes på en måde, så der er balance mellem de ressourcer det kræver at reproducere dem, og den omhu, der er lagt i at ordene findes i netop de kombinationer på det stykke papir. Eller den skærm.
De tre første versioner af ‘Hjem’ findes kun for mig. Men i beslutningen om at skrive den tredje version på skrivemaskine, skete der allerede et spring. Allerede da vidste jeg, at jeg ville lave endnu en udgave og at den skulle kunne læses af andre.
HJEM VERSION 4: Den fjerde, og indtil videre sidste version af ‘Hjem’, er skrevet ind på computer og gennemredigeret. Den er printet, foldet, klippet og klistret ind i en allerede eksisterende, men kasseret biblioteksbog. Det er en lille tekst gjort til en tyk bog.
Det er den første udgave af teksten, som jeg har lyst til at dele med andre. Jeg har arbejdet med den længe nok til at vide, at idéen er overlevet i skriveprocessen. Nu vil jeg gerne dele den med dem, som jeg ikke ved hvem er. Om det er en-ti-flere, det betyder ikke så meget. At det nu er muligt for bogen at findes i verden og måske møde én læser udover mig, der faktisk føler det som et møde – det betyder alt!
Unikabogen kan i sagens natur ikke masseproduceres, den er et både klodset og skrøbelig objekt, som kun få vil få mulighed for at bladre i. Men fotografiet findes og internettet findes, og med dem kan jeg omgå unika-objektets natur en smule.
Derfor og sådan kan ‘Hjem, version 4’ læses i sin helhed her.
Måske laver jeg endnu en version, måske ændrer jeg i den forbindelse på enkelte sætninger og ord igen. Med sikkerhed er jeg nødt til at vælge nye illustrationer, da jeg glemte at notere navnet på faktabogen, jeg klippede dem ud fra. Jeg har forgæves forsøgt at identificere bogen på nettet, men egentlig har jeg det godt med at muligheden for at rekonstruere netop denne kombination af tekst og billede er lukket. Hvis der kommer en femte version af ‘Hjem’ vil den nemlig få lov at være en ny bog i sin egen ret, på samme måde som de forrige.
‘Hjem’ version fire har forøvrigt allerede fundet sin første anden læser, den er nemlig byttet væk mod en keramisk mutanthane fremstillet af Anette Leegaard Fuhlendorff. Hanen er overhovedet ikke repræsentativ for hendes øvrige, smukke og spændende virke, men jeg har knuselsket den tunge, småcreepy figur siden første gang jeg så den, og er så lykkelig over at byttehandlen gjorde den til min.
På @alf_ceramics kan man følge Anettes arbejde med at udvikle miljøvenlige metoder og materialer til at lave keramik, der tager højde for en fremtid med markante ændringer i livsvilkårene.
Maja Elverkilde // Pote Produktion 